Danmarks nye statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har tilsyneladende folkestemningen med sig, når hans nye regering allerede har aftalt et »straksindgreb« på asylområdet for at begrænse flygtningestrømmen til Danmark.

I en ny Gallup-måling erklærer 61 procent af et repræsentativt udsnit af befolkningen sig »enig« eller »overvejende enig« i, at der er behov for, at stramme »udlændingepolitikken i forhold til den udlændingepolitik, som den tidligere regering førte.«

Det er et klart skifte i folkestemningen.

I efteråret 2010 erklærede 63 procent sig ifølge Gallup enig i et udsagn fra daværende S-leder Helle Thorning-Schmidt om, at udlændingepolitikken ikke skulle være strammere.

Ifølge Martin Vinæs Larsen, der er valgforsker og ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, så sender vælgerne et klart signal til den nye regering.

»Udlændingepolitikken blev lempet i den seneste valgperiode, og mit bud er, at danskerne synes, det er gået for langt i forhold til deres indre termometer for, hvor stærke udlændingestramningerne skal være. Sidste gang sagde omkring 60 procent, at der var strammet nok, og nu siger det samme antal, at der skal strammes. Det er helt sikkert et signal fra den danske befolkning til regering om, at regeringen er på rette kurs. Jeg ved ikke, om det er et paradigmeskifte. Jeg vil nærmere sige, at vi er tilbage i 00erne,« siger han og henviser til årtiet, hvor bl.a. 24 års-reglen fik sin debut, og de Radikale stod uden indflydelse.

Værdikampen på udlændingeområdet trådte mere i baggrunden med den økonomiske krise, og Socialdemokraternes daværende politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, tøvede heller ikke, da han tilbage i 2010 kommenterede på Gallup-målingen om, at danskerne ikke ville stramme yderligere. Ifølge ham markerede det begyndelsen til enden for Dansk Folkepartis dominans i dansk politik. Intet mindre.

»Det var dertil og ikke længere, at de kunne drive det,« udtalte han til Berlingske.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Henrik Sass Larsen til denne artikel. Men mildt sagt ser spådommen ikke ud til at holde stik. Dansk Folkeparti blev ved valget i sidste måned det største parti i blå blok og gik til valg på en udlændingepolitik, der er langt strammere, end den VK-regeringen førte i nullerne. Og Venstre er også klar til at tage strammerhandskerne på.

Målingen vækker ikke overraskende glæde hos Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen. Han oplever, at der indenfor det seneste år eller to er kommet en bevægelse i befolkningen, som i stigende grad efterspørger udlændingestramninger.

»Jeg vil tilskrive det, at der kommer flere hertil. Hvis man kigger på det i en historisk kontekst, og hvor mange indvandrere vi traditionelt modtager i Danmark, så er der en meget voldsom indvandring i disse år. Men jeg tror også, at mange danskere reagerer på den indflydelse, som de kan se, at den muslimske indvandring har på det danske samfund,« siger han.

Den borgerlige valgsejr i sidste måned faldt efter en blå slutspurt i valgkampen, hvor udlændingetemaet lå højt på dagsordnen. Ifølge Asmus Leth Olsen, der er adjunkt ved Københavns Universitet og forsker i politisk adfærd, så kan danskernes ønsker om en stram udlændingepolitik have haft betydning for udfaldet af valget.

»Kigger vi på alle valgene fra 1998 og frem, kan vi konstatere, at valgene i 1998 og 2011 havde to ting til fælles, og det er, at flygtninge- og indvandretemaet var lavt på dagsordenen, og at de røde vandt. Alle andre valg har flygtninge-emner været i top tre over vigtige emner for danskerne,« siger han.

I valgkampen pustede de Radikale flere gange til udlændingetemaet. Partileder Morten Østergaard kom med flere udlændingemeldinger om blandt andet at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, og efter kritik fra de borgerlige om, at SR-regeringen havde lempet udlændingepolitikken 31 gange korreksede han kritikkerne og sagde, at udlændingepolitikken skam var lempet op mod 45 gange, hvilket han var stolt over.

Folketingsmedlem for Det Radikale Venstre, Andreas Steenberg vurderer da også, at danskernes holdninger til udlændinge havde indflydelse på valgets resultat.

»Der er ingen tvivl om, at når DF går frem, så er det, fordi mange danskere støtter deres udlændingepolitik. Og det brænder jeg for at få vendt om igen,« siger Andreas Steenberg, som frygter, at der nu bliver skruet op for strammerforslagene i blå blok.

»Vi kommer til at se det ene symbolske forslag efter det andet vendt mod flygtninge og indvandrere, ligesom vi så i nullerne. Det, synes jeg, er småligt. Og jeg tror, det er med til, at dygtige mennesker rundt om i verden vælger ikke at bosætte sig i Danmark, og dermed skyder vi os selv i foden,« siger han.

Berlingske har også ønsket at tale med Socialdemokraterne om Gallup-målingen, og hvorvidt de er enige i, at vælgernes syn på udlændingepolitikken kan have kostet en rød valgsejr, men partiets vikarierende politiske ordfører, Christine Antorini forklarer i stedet i en mail, at SR-regeringen også strammede reglerne for at opnå asyl i Danmark.

»I lyset af, at vi lige nu står med den største flygtningestrøm siden Anden Verdenskrig, er det bestemt ikke overraskende, at det her er noget, der i høj grad optager danskerne. Det var også en af grundene til, at vi under valgkampen efterlyste, at der én gang for alle kommer en bred politisk aftale mellem Venstre og Socialdemokraterne om udlændingepolitikken i Danmark. Det, tror jeg, er noget, danskerne i høj grad sukker efter,« skriver hun.

Også i blå blok har der i mindre omfang været tvivl om, hvorvidt alle partier bakker fuldtonet op om den stramme udlændingepolitik, fordi Liberal Alliance har stemt for størstedelen af de 31 lempelser, som Venstre beskylder SR-regeringen for at have gennemført. Partiet er dog med i straksindgrebet, og politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll meddeler, at LA er klar til mere.

»Vi så gerne, at man i yderligere grad sikrede sig, at folk, der kommer til Danmark, er folk, som kan forsørge sig selv, og hvis man begår kriminalitet, så ryger man ud igen.

Det er de to principper, vi vil arbejde for i de kommende udlændingediskussioner« siger han.