Det har været en forholdsvis rolig dag.
Det tætte skydække gør det vanskeligere for koalitionen at bombe Islamisk Stat i den vestlige del af Mosul.
Chaufførerne i to militære Humvees knalder bremsen i bund lige uden for feltklinikken i Mansur-nabolaget.

Nu er den relative ro forbi.
Køretøjerne holder stille ved indgangen til den tidligere pigeskole, der nu er Mosul-frontens og de irakiske specialstyrkers mest fremskudte klinik. En tarvelig gul bygning med knuste ruder, blod og patroner på gulvene og kun det mest nødvendige udstyr til rådighed. Det er her, et lille hold irakiske sygehjælpere og to norske volontører, Katrine Mathisen og Max-Hendrik Wathne Gelink, tager imod krigens ofre. Stedet, hvor frontlinjens rædsler hober sig op.

På ladet af en af de to mørkeblå irakiske Humvees ligger to døde civile irakere. De er smidt oven på to reservedæk, mellem en papkasse og en værktøjskasse. Et tæppe er lagt over dem, men deres ansigter, ben og arme er synlige. To soldater haster ind på klinikken med en såret civil, som de bærer i et tæppe. Med sin højre arm fast placeret omkring livet bærer en tredje irakisk soldat en teenager ind på klinikken. Den 14-årige dreng, der senere fortæller, at han hedder Wada, bløder fra et sår i halsen. Han spytter blod.
Det buldrer i baggrunden. Kampene ved fronten tager til. Kort tid efter at de sårede er blevet anbragt på sengene lyder et højt brag.
Noget har ramt meget tæt på. Så lyder endnu et brag. Og endnu et. Det fortsætter.

»En snigskytte,« siger den 38-årige norske læge Katrine Mathisen og kigger op et kort øjeblik, før hun fortsætter med at tilse en af de sårede.
En af Islamisk Stats snigskytter har feltklinikken på kornet. Skuddene bliver ved med at smælde med 20-40 sekunders interval. Soldaterne udenfor tager dækning. Klinikkens personale arbejder uforstyrret videre.

»Sådan var det også i går på det her tidspunkt af dagen,« siger Katrine Mathisen.
Til daglig er hun læge i Oslo. Men hun er rejst til Mosul som volontør gennem organisationen Academy of Emergency Medicine og bruger sin opsparede ferie på at hjælpe irakiske civile og soldater ved fronten.
Ofte en næsten uoverkommelig opgave. Især på de travle dage, hvor det vælter ind med sårede til klinikkens syv sengepladser.
»Vi har haft flere dage med omkring 200 sårede,« fortæller Ahmad, den lokale kommandant på stedet.

Og den slags kan få selv de mest erfarne, positive og hårdkogte læger til at bryde sammen.
Katrine Mathisen, der i et roligt øjeblik har sat sig på en beskidt brun sofa, fortæller om de daglige udfordringer på klinikken. Foruden viljen til at hjælpe de nødstedte irakere er Katrine Mathisen lokalt kendt for den lille røde lap, hun har på sin uniforms højre ærme. Her står »Make Mosul Great Again«. Og for hende er kampen mod IS og behandlingen af civile og soldater et vigtigt skridt i den retning.
Pludselig får hun tårer i øjnene, og hendes stemme er grådkvalt. Hun undskylder og rømmer sig. Det var ikke meningen. Men det høje antal af sårede og døde har sat sine spor.

 

Fire personer er ved at samle et af de to lig, der har ligget på gulvet i en times tid, svøbt i tæpper, op på en båre. Den ene af de fire er plastret til på kæben. De forlader klinikken i tavshed og går ned ad en mudret grusvej, mens de bærer på det døde familiemedlem, der nu skal begraves. På vejen går de forbi et lille jordlod, hvor tre ikke-eksploderede mortergranater står i jorden. Længere nede ad gaden ligger der mortergranater på en husmur. Det er, som om de fire bærer et lig gennem et minefelt med retning tilbage mod fronten.

Lige inden de drejer til højre forbi mortergranaterne, ankommer endnu en såret til klinikken. Hans ben hænger i laser ud over sygesengens kant. En splint har boret sig gennem hans venstre øje, og lægerne frygter, at splinten nu sidder fast inde i hjernen. Men han er stadig i live, og personalet lapper ham hurtigt sammen, så han kan komme videre med ambulancen til hospitalet uden for byen.
Et kvarter senere modtager mandskabet på klinikken besked om, at han ikke klarede turen. I stedet er han blevet endnu et tal i statistikken over de hundredvis, hvis ikke tusindvis af civile og soldater, der har mistet livet i kampen mod IS i Mosul.