Velkommen i dit nye job, Emmanuel Macron. Nu kan du tage fat på tre store og tunge hovedbrud, der venter for den franske økonomi.

Den nye franske præsident træder til på et tidspunkt, hvor den franske økonomi står som en de svageste i Europa, og der er et skrigende behov for økonomiske reformer.

42 år i træk med underskud på statsbudgettet, et meget stift arbejdsmarked med en rekordhøj arbejdsløshed på ti pct. og en meget svag vækst. Det er tre tunge nøgletal, som Macron skal have forbedret. Det bliver uhyre vanskeligt.

Sådan lyder det fra Sydbank og Jyske Bank i en kommentar til det franske præsidentvalg.

»Det er en kæmpeopgave for Macron. Han skal både politisk og ikke mindst økonomisk have Frankrig tilbage på sporet. Det har haltet rigtigt meget, og det har det gjort i stigende grad,« siger cheføkonom i Sydbank Jacob Graven.

Han fremhæver, at for fem år siden var det i de sydeuropæiske lande specielt Spanien og Portugal, hvor det virkelig haltede. Gældskrisen hærgede, og de to lande havde virkelig kniven for struben. Derfor blev en række meget upopulære reformer gennemført. I Frankrig har man ikke været tvunget til at gøre det samme.

»Frankrig har næsten ikke fået lavet nogen økonomiske reformer og er en af de absolut svageste økonomier i EU. I de kommende år vil Frankrig vækstmæssigt være bagerst i feltet, og når en ny økonomisk krise rammer, vil Frankrig være i en af de værste situationer i Europa,« siger Jacob Graven, der understreger, at det her og nu ser lysere ud for Frankrig, men det er på grund af bedre konjunkturer for de europæiske lande.

Går man dybere ned i den franske økonomi, kan man se, at der har været underskud på det franske statsbudget siden 1975. Lige siden har der været minus på kontoen, og siden 2008 har underskuddet hvert år været større, end EU tillader. Samlet set svarer den franske statsgæld til omkring 97 pct. af landets samlede produktion, BNP.

Teksten fortsætter under grafikken

Men det helt store problem, der har gjort franskmændene sure, er en meget høj ledighed. Den har ligget på omkring ti pct. siden 2012. Og ledigheden for unge under 25 år er helt oppe på 25 pct. Det skyldes først og fremmest et arbejdsmarked, som slet ikke fungerer.

»Det er vanskeligt og dyrt for virksomhederne at skille sig af med overflødige medarbejdere, og det gør, at de ikke ansætter nye. Mange andre lande i EU har været i samme situation, men de har gennemført reformer,« siger Jacob Graven, der mener, at det bliver svært at få gang i reformerne.

Dels er der valg til det franske parlament om en måned, og det bliver afgørende for, hvordan Macron kan arbejde. Der er mange ting den franske præsident ikke kan gøre uden opbakning fra parlamentet. Hertil kommer, at den franske befolkning ikke bare siger ja, når politikerne sætter ind med reformer.

»Hvis man skal nævne et land i verden, hvor befolkningen har været mest på gaden i forhold til reformer, er det Frankrig. Franskemændene går på gaden og nedlægger arbejdet, og så trækker politikerne i land. Det vil nok ske igen,« siger Jacob Graven
.
Chefanalytiker i Jyske Bank Tina Winther Frandsen er helt enig i analysen fra Sydbank.

»Macron vil gerne have revitaliseret den franske økonomi, men han får rigtigt svært ved at komme ud over stepperne. Det, som François Hollande tabte på som præsident, var, at han ikke fik gang i det franske arbejdsmarked.

Det er der, det virkelig halter,« siger chefanalytiker i Jyske Bank, Tina Winther Frandsen, der fremhæver at Macron langt fra er den første franske præsident, der gerne vil have ledigheden længere ned.

»Det, som kan have en påvirkning på den helt korte bane, er, hvis Macron formår at skabe noget mere optimisme i den franske økonomi. Så virksomhederne bliver lidt mere villige til at ansætte, og befolkningen bliver lidt mere villig til at få pungen op af lommen. Det kan give noget input lige her og nu,« siger Tina Winther Frandsen.