Fra mandag er landets folkeskoleelever tilbage i klasseværelserne. I første omgang til en skoledag de kender og med lange eftermiddage, der kan bruges i SFOen, til fodbold eller klaverundervisning, men med regeringens indgreb er en længere skoledag – den såkaldte helhedsskole – kommet nærmere. Sådan lyder konklusionen fra flere eksperter.
»Reformen kan nok vedtages en gang i næste måned, og det, tror jeg ikke, kommer til at give de store problemer. Politisk er man jo enige om, hvad hovedelementerne i reformen skal være, og nu er der hentet flere milliarder på øget undervisning, så vejen frem er lagt,« siger professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen.
Den opfattelse deler professor og arbejdsmarkedsforsker på RUC Bent Greve.
»Jeg tænker, at det præsenterede regeringsindgreb er en del af strategien i forhold til helhedsskolen,« siger han.
Politikken i skolen
Et af regeringens ønsker i udspillet til den længe ventede folkeskolereform er, at eleverne skal gå længere tid i skole, og at såkaldte aktivitetstimer, hvor børnene kombinerer bevægelse med læring, implementeres. På grund af den verserende konflikt har forhandlingerne af reformen været sat på standby, men med indgrebet ser det nu ud til, at reformforhandlingerne igen tager fart.
»Regeringen skaber med det her indgreb rammerne for, at eleverne kan få lov at få en længere sammenhængende skoledag, men vi har lang vej igen i forhold til forhandlingerne om en folkeskolereform, men vejen er banet for, at vi nu kan starte nogle realitetsforhandlinger,« siger Venstres børne- og undervisningsordfører, Karen Ellemann.
Også børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) glæder sig over, at forhandlingerne nu for alvor kan begynde.
»Vi har hele tiden syntes, at det er en god ide at finde en måde, hvor lærerne kan være mere sammen med eleverne, og hvor man kan øge fleksibiliteten i, hvordan arbejdet tilrettelægges. Den løsning, der kommer nu, hjælper det på vej,« siger hun og fortsætter:
»Jeg håber, vi når i mål med folkeskolereformen inden sommerferien.«
Flere sten i sko(l)en
Det kan dog vise sig at blive lettere sagt end gjort, da forligspartierne, de Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti har meldt ud, at de ikke bifalder tanken om aktivitetstimer.
»Jeg er enig i, at vejen er banet for, at vi nu kan begynde for alvor at forhandle om en reform af folkeskolen, hvor vi skal styrke både faglighed og dannelse, men undgå en heldagsskole med aktivitetstimer midt i skoledagen,« siger de Konservatives partiformand, Lars Barfoed (K).Også hos Venstre er kravet om en reform, der lægger vægt på fagligheden, vigtig.
»Vi vil gå efter, at vi sætter skolerne fri med nogle klare læringsmål i dansk, historie og matematik,« siger Karen Ellemann, der understreger, at deres stemmer vil kræve, at »regeringen ikke står stejlt« på kravet om aktivitetstimer.
En anden ting, der også kan give planen om en helhedsskole problemer, er lærerne. Ifølge arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen kan det nemlig blive svært at få lærerne til at føre visionen ud i virkeligheden.
»Det, der bliver problematisk, er, om de mere end 50.000 skolelærere vil være med til at gennemføre reformen. Det er jo dem, der skal bære den igennem, og de kan måske finde på at modarbejde den. På den måde er det ikke sikkert, at vi får den øgede kvalitet i folkeskolen, som vi gerne vil have,« siger han og påpeger, at man allerede i går kunne høre, at tonen fra flere politikere over for lærerne er blevet varmere.
Ifølge formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, kan lærernes klare nederlag »åbne for et kæmpe problem« ude på skolerne.
»Vi ved, at forudsætningen for, at skolereformer virkelig lykkes, er, at det sker i tæt samarbejde med lærerne. Det er hele forudsætningen. Selvfølgelig er det her forløb bekymrende i forhold til at kunne implementere en ny reform,« siger han.
Det er dog ikke en bekymring, man deler hos skolelederne. Forståeligt nok føler nogle lærere sig nedgjort og trynet, men de skal bare »have lidt tid til at komme sig«.
»Jeg forventer, at lærerne udfører deres arbejde med omhu, og så skal de hjælpe hinanden med at få den gode stemning tilbage,« siger formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle.