Efter mange vanskeligheder er det lykkes en IKEA-gruppe med administrerende direktør Dennis Balslev i spidsen i Københavns Borgerrepræsentation at få godkendt planer om et nyt tre etagers city-varehus på 37.000 kvadratmeter ved Fisketorvet og langs Kalvebod Brygge i København.

»Det har jeg og nogle få andre fra IKEAs ledelse brugt det meste af fire år på til at falde på plads. Projektet har været en meget lang tung rejse sammen med Københavns Kommune. Det gælder bl.a. at få lokalplanen og veje omkring varehuset godkendt,« siger Dennis Balslev.