Han var en russisk oberst, som arbejdede for den britiske efterretningstjeneste, og få har i nyere tid gjort mere skade på sine egne end Sergej Skripal.
Han afslørede snesevis af russiske agenter, og i 2010 hentede briterne ham ud af Rusland - og genhusede ham i et anonymt rækkehus i den sydengelske katedralby, Salisbury.
Nu kæmper den 66-årige Skripal så for livet. Han blev søndag eftermiddag fundet forgiftet på en bænk ved et indkøbscenter midt i byen, hans 33-årige datter sad livløs ved siden af ham, og de var begge blevet »udsat for eksponering for et ukendt stof,« oplyser politiet.
Og det store spørgsmål er naturigvis: Var det præsident Putins kolde hævn, som indhentede Sergej Skripal i Salisbury?
Den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, sagde i parlamentet mandag, at han ikke ville foregribe efterforskningen, men hvis det viste sig at være russerne, ville det få alvorlige konsekvenser for forholdet mellem landene, sagde han. Han kaldte Rusland for »ondartet,« og han truede med en form for britisk boykot af VM i fodbold i Moskva.
Mandag overtog det britiske antiterrorpoliti efterforskningen af sagen - »på grund af de særegne omstændigheder,« som det hed i en erklæring - og flere medier oplyste, at Sergej Skripal op til forgiftningen havde fortalt politiet, at han frygtede for sit liv.
Højforrædderi
I en udtalelse benægter den russiske ambassade i London ethvert ansvar og beskyldte de britiske medier og politikere for »en ny anti-russisk kampagne.«
Men det er svært at komme uden om, at russerne både har motiv, midler og historie.
Og motivet er i givet fald hævn og det forestående russiske valg.
Sergej Skripal var oberst i den militære russiske efterretningstjeneste GRU, og formentlig af økonomiske grunde begyndte han i 1990erne at sælge hemmeligheder til den britiske efterretningstjeneste, MI6. Han forlod GRU i 1999 og gik på pension, men ifølge Daily Mail havde han fortsat gode russiske efterretningskontakter, og briterne fortsatte med bruge ham. I 2004 blev han anholdt og fængslet.
Eksperter er uenige om hvor mange GRU-agenter, som Skripal afslørede. En russisk historiker har nævnt tallet 300, men de fleste eksperter taler om »snesevis,« og i 2006 fik han 13 års fængsel for højforrædderi. I 2010 blev han udleveret ved en spionudveksling i Wien og rejste til Storbritannien - og endte i rækkehuset i Salisbury.
Han var pensioneret, og umiddelbart skulle russerne ikke have en operativ interesse i at dræbe ham, siger professor Mark Galeotti til Daily Telegraph. Han udgjorde formentlig ikke længere en trussel mod russiske interesser.
Men præsident Putin kunne have en politisk interesse i at gøre det, siger en tidligere agent, Alex Goldfarb, til Guardian. Rusland går snart til valg, »og Putin ser en politisk gevinst i den slags aktivitet. Rusland er et nationalistisk land, hvor statsmedier portrætterer briterne som fjenden og folk som Skripal som landsforræddere,« siger han.
Og Ruslands-eksperten og forfatteren Luke Harding noterer på Twitter, at forgiftningen af Skripal skete samtidigt med, at Putin holdt en tale til sine venner i den russiske sikkerhedstjeneste og offentligt pralede af, hvordan han og tjenesten i det seneste år har elimineret over 400 fjendtlige spioner i Rusland.
Den slags er med til at cementere Putins image, og det vil en forgiftning af Skripal også gøre, siger Harding til BBC. Sådan en operation vil fortælle russiske vælgere om Putins omnipotens, og det virker politisk.
Gift arsenal
Så Rusland har motiv til at forgifte Sergej Skripal, og Rusland har også midlerne.
Russerne har ifølge The Times et fintunet arsenal af stoffer til attentater. Den første gruppe af stoffer er stærke opiater, som f.eks. fentanyl, der er 100 gange så stærkt som heroin. Den anden gruppe er radioaktiv gift som f.eks. polonium-210, og den tredje gruppe er dioxiner - altså dødelige giftstoffer - og de tre kategorier kan bruges efter forgodtbefindende.
Russerne kan bruge deres arsenal til sporløst at dræbe et menneske, men de kan også bruge det til at sende et signal, siger det britiske parlamentsmedlem, Bob Seely, til Times.
Og russerne har gjort det før - og også i Storbritannien. I 2006 dræbte russiske mordere den tidligere russiske agent, Alexander Litvinenko, med polonium-210, og billederne af manden, som tabte håret og forvitrede og led en smertefuld død, sendte et brutalt signal verden rundt.
Dermed er det ikke uforklarigt, at alle fingre straks peger på Rusland og på præsident Putin, også selv om politiet siger, at de ikke har lagt sig fast på en teori endnu.
Sergej Skripal og hans datter havde været på en italiensk kæderestaurant og en pub, inden de sank sammen i centrum af Salisbury, og de kunne teoretisk have fået en alvorlig og akut madforgiftning, eller de kunne selv have indsprøjet sig med et stof, eller de kunne være ofre for en forbrydelse, som ikke har noget med Rusland at gøre.
Det er alt sammen muligt, men som professor Sam Greene fra King's College London skriver på Twitter - den øjeblikelige refleks er at mistænke Rusland, og det er i sidste ende et stort russisk problem, for det gør Rusland lige så giftig som det stof, der sendte Sergej Skripal i jorden.
Og russerne kan protestere og hævde sig uskyldige, men som motiv, midler og historie viser - det er et problem, som russerne har skabt for sig selv, og Sergej Skripal dokumenterer det