Flugten til Europa, som i disse måneder slår rekorder, er at sammenligne med en epidemi, begyndelsen på en enorm folkevandring fra syd. Den er først lige begyndt, vil tiltage i styrke og har kun i mindre omfang med krig og konflikter i verden at gøre. Det mener en af Danmarks mest erfarne eksperter i demografi og befolkningsudvikling, Poul Christian Matthiessen, som i mange år har advaret mod indvandringen og dens konsekvenser. Sammen med tidligere leder af SFI og Rockwoolfondens Forskningsenhed dr. phil. Gunnar Viby Mogensen har han skrevet en kronik i danges Berlingske, hvori han advarer mod at forplumre den politiske debat i medierne.
»Realiteten er, at Europa i disse år oplever et forudsigeligt og stigende migrationspres,« skriver de to, som sammenligner strømmen af migranter til Sydeuropa med indvandringen til USA i 1800-tallet. Det er helt forkert blot at kalde det for en flygtningestrøm, mener kronikørerne.
I sidste måned slog antallet af flygtninge til EU rekord med over 100.000. Først var det billederne af synkefærdige overfyldte både på vej over Middelhavet, der fyldte medierne, dernæst flygtninge, som går i land på græske øer som Lesbos og Kos. I dag er det billederne af vandrende flygtninge langs togskinnerne på Balkan, der vises. Ifølge den tyske kansler, Angela Merkel, vil indvandringen til Europa være en kæmpe udfordring for EU, og den vil i de kommende år langt overgå den græske krise. Poul Christian Matthiessen siger:
»Krig og konflikter spiller naturligvis en rolle, når vi ser på, hvem der kommer til Europa. Men den store, drivende kraft i det lange løb er den store forskel i levevilkår i Europa sammenlignet med Afrika og nogle lande i Mellemøsten. En sådan forskel skaber simpelthen et pres for at komme dertil.«
Især tre forhold leder til konklusionen: Kun 20 procent af de asylansøgere, som sidste år kom til EU, var fra Syrien, som har fyldt hele debatten. Kun hver fjerde af dem, der søger asyl i EU, får rent faktisk flygtningestatus. Resten er altså ikke vurderet som forfulgte. Endelig kommer mange til EU, og især Tyskland, fra sikre lande som Ukraine og landene på Balkan.
Den store befolkningstilvækst i landene syd for Europa får presset vil vokse. Dertil kommer, at TV, internet og mobiltelefoner gør det langt lettere at følge med i, hvordan det går dem, som rejser til Europa
»Når det først kommer i gang, så spreder det sig. Når det lykkes for nogle, at komme til Europa, så får flere lyst til det. Det bliver mere almindeligt at udvandre til et andet land. Det samme så man med udvandringen fra Danmark i 1800-tallet, som var særligt stor i bestemte egne af landet. Det er næsten som en epidemi, og det er det, vi ser begyndelse på i Afrika lige nu,« siger Poul Christian Matthiessen.
De to kronikører bakkes op af flere demografer, som tidligere på året i en artikel i Jyllands-Posten har beskrevet en mulig begyndende folkevandring.
»Om den enorme potentielle indvandring bliver en realitet, afhænger af mange faktorer, bl.a. af, om de europæiske lande – især i Sydeuropa – vil gennemføre en hårdere grænsekontrol og en ændret politik for bjærgning af både,« sagde den britiske demograf professor emeritus David Coleman i januar. Den hollandske demograf Dick van de Kaa føjede til:
»Det er et problem lige nu, at europæiske politikere er uvillige i forhold til at erkende, at Europa er blevet et indvandringsområde.«
Kamm ser mange løsningsmuligheder
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm er enig i, at indvandringen til Europa er meget mere end en flygtningestrøm, selv om der med 60 millioner flygtninge ikke har været så mange på flugt siden Anden Verdenskrig. I hans organisation opererer man med begrebet »blandet migration«.
»Når vi har verdens højeste flygtningetal, og dertil lægger mennesker, som har lyst til at migrere, så når vi et tårnhøjt tal lige nu. Det samlede pres er meget stort, og man skal være varsom med at forvente, at det vil normalisere sig,« siger Andreas Kamm, som dog advarer mod for meget »dommedag« og mener, at demografernes fremskrivninger højst kan tjene som »et worst case scenario«:
»Ved at kalde det, som sker, for en folkevandring, gør man det til noget, som man ikke kan gøre noget ved, noget uundgåeligt, et ragnerok. Og det er jeg helt uenig i. Det internationale samfund har mange muligheder for at gøre noget, hvis man bare vil erkende udfordringens størrelse og dybde.«
600.000 asylansøgere til Europa sidste år
Et andet spørgsmål handler om, hvad indvandringen får af betydning for Europa. I Sverige og Tyskland hilser man den tilrejsende arbejdskraft – også i form af asylansøgere – velkommen. EUs befolkning er aldrende, og der mangler arbejdskraft for at sikre fortsat økonomisk vækst i ikke mindst Tyskland.
Direktør for det svenske Raoul Wallenberg Instituttet Morten Kjærum sammenlignede for nylig i et interview med Berlingske Europa med Venedig, som for 300 år siden var verdens centrum med 400.000 indbyggere. I dag bor der omkring 40.000, og 1,2 millioner turister besøger byen årligt. Der er ingen dynamik, ingen udvikling, ingen kraft fra ungdommen.
»Det handler om proportioner. Sidste år kom der omkring 600.000 asylsøgere til Europa, hvilket er det højeste antal i mange år. Det svarer til, at man har et velfungerede samfund, hvor der bor tusind mennesker. Så er der én person i løbet af et år, der svømmer over vandet fra et land, hvor det ikke går så godt. Jeg tror, de fleste vil sige, at det kan vi nok klare,« sagde Morten Kjærum.
Noget lignende sagde FNs chef for menneskerettigheder, Zeid Ra’ad Al Hussein, i juni. EU må over nogle år kunne tage en million flygtninge fra bl.a. Syrien uden problemer, mener han. De vil kun udgøre omkring 0,2 procent af EUs befolkning, som er på 508 millioner mennesker.
Poul Christian Matthiessen erkender, at det fortsat er et lille antal, som kommer til EU. Europas befolkning voksede sidste år samlet med 0,22 procent, heraf skyldtes de 0,19 procent nettoindvandring. Ikke just nogen folkevandring. Men når det først kommer i gang, vil det gå hurtigt, mener Matthiessen.
Skal vandringen bremses, skal der sættes mere massivt ind mod fattigdom og med hjælp i nærområderne, mener Andreas Kamm.
»Og så er det jo ikke sikkert, at befolkningstilvæksten bliver så voldsom. Afrika har et kæmpe potentiale,« siger han.