Når de politiske ledere på Christiansborg går i gang med arbejdet i Folketinget efter kampen om posterne i landets 98 kommuner og fem regioner, vil tirsdagens valgresultat få direkte betydning for forhandlingerne om bl.a. skat og finansloven for 2018.

Men observationerne fra den kommunale valgkamp vil også få direkte indvirkning på, hvordan partierne vil forberede sig på det næste folketingsvalg, som allerede trækker op i horisonten.
Selv om statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) regeringsperiode i princippet kan køre frem til sommeren 2019, er partihovedkvartererne for længst begyndt at forberede sig på slaget om regeringsmagten.

Ser man tilbage på den kommunale valgkamp, var det tydeligt, at velfærd blev det afgørende omdrejningspunkt. Anført af organisationer som KL og Dansk Regioner, der lavede bannere med budskabet - »Din velfærd – Dit valg« – var vælgere og lokalpolitikere især optaget af at diskutere temaer som f.eks. kvaliteten af undervisningen i folkeskolen, omsorgen for de ældre og behandlingen af patienterne på sygehusene.

For forskere og politologer er det en klassiker, og de vil igen kunne konkludere, at lokale valg først og sidst handler om den borgernære velfærd, som folk har en forventning om, at skattekronerne skal bruges til.

Om den offentlige sektor kan indrettes på en ny og bedre måde? Om vi får nok ud af skattekronerne? Om ledelsen af den offentlige sektors institutioner er tilstrækkelig god? Ja, de spørgsmål har ikke fyldt meget, og det er også påfaldende, hvor lidt vilkårene for landets virksomheder har fyldt i valgkampen.

Men har det hele så været business as usual? Ikke nødvendigvis, for hos en af valgkampens mest slagkraftige aktører, Dansk Folkeparti, har man noteret, at udlændinge-, integrations- og værdipolitik har fyldt meget.

DF-ledelsen har selv arbejdet målrettet på at placere netop disse temaer centralt i valgkampen. På valgplakater har man f.eks. kunnet se billeder af partiformand, Kristian Thulesen Dahl, der er kommet med denne opfordring: »Stem dansk – også lokalt!«.

Derudover har DF ligesom de øvrige partier været aktiv på de sociale medier, hvor flere og flere danskere får deres informationer. Her viser målinger, at netop udlændingepolitikken har fyldt meget, og at folk reagerer på opslag og budskaber om udlændingepolitik.

Undervejs har DF sat gang i værdipolitiske debatter med korte statements som disse:
¤ »Nej til religiøse særhensyn i kommunerne! Enig?«
¤ »Nej til halalkød i kommunerne! Enig?«
¤ »Flygtninge og migranter skal ikke foran danskerne i boligkøen.«

Derudover har DF koblet udlændinge- og velfærdspolitik sammen ud fra en holdning om, at pengene kun kan bruges én gang, og at indvandringen fra ikke-vestlige lande samlet har været en stor byrde for det danske samfund. I et opslag har Kristian Thulesen Dahl f.eks. gjort det klart, at kommunalvalg også handler om udlændingepolitik og hjemsendelser af udlændinge med asylstatus. »Det kan kommunerne nemlig hjælpe med,« fastslår han.

Målinger viser, at DF’s meldinger på netop dette felt udløser langt flere interaktioner – det vil sige delinger, kommentarer og likes - på de sociale medier, end når de øvrige partier gør opmærksom på deres særlige budskaber og mærkesager.

Presset fra de mange borgere, som er utilfredse og bekymrede over de negative konsekvenser af mange års massiv indvandring, har i øvrigt også givet sig udtryk i, at Ekstra Bladet i slutningen af valgkampen satte gang i en stor kampagne om »Nydanmark«, hvor der bl.a. blev sat fokus på, hvordan der kan ryddes op efter årtiers integrationsproblemer.

Det har også været interessant at aflæse effekten af Kristeligt Dagblads afsløringer af, hvordan flere moskeer modtager penge fra kontroversielle magter og internationale muslimske organisationer. Avisens artikler lagde pludselig et nyt pres på borgmestre – som f.eks. i Roskilde og Holbæk – der hidtil ikke har interesseret sig nok for de udenlandske kræfter, der står bag byggeplaner og udvidelser af flere af moskeerne herhjemme.

Alt sammen kan det være en indikation på, at de værdikampe, som i årevis har været med til at dominere valgkampe og definere stemmeafgivningen ved folketingsvalgene, gradvist er ved at blive lokale. Dels fordi en række af udfordringerne er blevet meget synlige. Dels fordi flere partier vil insistere på at diskutere udlændinge- og integrationspolitik i den lokale valgkamp.

Her og nu vil DF-ledelsens iagttagelser fra den kommunale valgkamp få indvirkning på de aktuelle storpolitiske forhandlinger om bl.a. skat og finanslov, som blev sat i bero på grund af valget.

Forhandlingerne går nu i gang igen, og her kommer DF til at stå endnu hårdere fast på en række af partiets krav om, at der skal sættes gang i flere hjemsendelser, at politiet skal styrkes yderligere, og at der skal sættes hårdere ind overfor parallelsamfund og muslimske gruppers særkrav.

Omvendt vil DF være uhyre skeptisk overfor at bruge mange penge på at sænke skatterne, ligesom partiet på forhånd er stærkt kritisk over en af regeringens kommende dagsordener, der handler om, at det skal være lettere for landets virksomheder at kunne tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Både i forhold til de kommende forhandlinger og blå lejrs indflyvning til det næste folketingsvalg bliver det helt afgørende af se, om VLAK-regeringen og DF formår at finde en fælles forståelse.