Klokken er tæt på 14 i Valencias centrum. Der er allerede spærret af rundt om rådhuspladsen, Plaza del Ayuntamiento, med trådhegn. Indenfor ligner det tørresnore med kulørte tøjklemmer, der er hængt op i stribevis. Udenfor ruller brandmænd iført tunge hjelme og sikkerhedsdragter vandslanger ud på gaden. Der tages ingen chancer. Det er lige straks tid til den daglige dosis Mascletá, en fyrværkeriforestilling, som valencianere og turister i tusindvis stimler sammen for at overvære fra gaden, på balkoner og i vinduer.

Så går det løs ­— det ryger og futter, knalder og brager i seks-syv minutter. Det er nøje orkestreret af pyroteknikerne som en krudtsymfoni, hvor lydniveauet stiger og tempoet bliver mere intenst, indtil fyrværkeriet kulminerer i et crescondo kaldet terremoto, der betyder jordskælv. Det er så højt og så kraftigt, at man må holde sig for ørerne og næsten får trykken for brystet, hvis man ikke har prøvet det før. Mens de sidste røgskyer driver væk fra pladsen, jubler mængden fra gadeniveau til øverste etage på rådhus og i herskabsejendomme. Sådan fester man foråret ind i Valencia!