Fem soldater kaster sig ned på maven.

Resten af delingen på omkring 20 kampklædte soldater knæler ned og danner en ring. Alle har de geværet i kampposition pegende direkte fremad. I cirklens midte ligger en såret kollega.

»Læg jer ned for helvede,« råber en sergent.

»Mogens, til højre for træet,« siger en soldat til sin sidemakker.

Delingen sidder og ligger et par minutter på stedet. De søger med geværerne ud i horisonten efter fjenden. Lige indtil en sergent afbryder øvelsen og sender de omkring 20 værnepligtige videre i dagens program.

»Samling! Og det foregår i løb,« lyder det til de værnepligtige, der så småt sætter i lunt.

Øvelsen er et led i det fire måneders basisforløb for de værnepligtige på Høvelte kaserne nord for København. Her bliver de trænet i ildkamp, udholdenhed og andre færdigheder, det kræver for at gennemføre værnepligten.

Imens de 4.200 unge rekrutter, der er i Danmark, øver sig på kampsituationer på landets kaserner, foregår der på Christiansborg en måske endnu mere indædt kamp om den danske værnepligt. Til efteråret bliver forsvaret et af de helt store politiske sværdslag, når Folketingets politikere skal blive enige om et nyt femårigt forsvarsforlig fra 1. januar 2018.

Danmark bruger i dag mere end 20 milliarder kroner om året på soldater, fregatter og forsvaret som helhed, men regeringen har lagt op til, at der skal tilføres flere penge.

Et substantielt løft, hedder det i regeringsgrundlaget, uden at forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har ønsket at komme det nærmere.

Danmark har gennem de seneste år ligesom resten af NATO-alliancens 29 medlemmer været under et massivt og stigende pres fra USA om at bruge flere penge på forsvaret.

USA vil »moderere« sit engagement i militæralliancen, hvis ikke de øvrige lande lever op til en fælles målsætning fra 2014 om at bruge mindst to procent af BNP på forsvaret. Det gør kun fem lande.

I 2016 lå Danmark på 1,14 procent. Det nuværende forsvarsforlig består af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og de Radikale.

Det er forventet, at det er i den kreds, at stemmerne til det nye forlig skal findes, og alle partier har erklæret sig villige til at øge budgettet. Det sker på et bagtæppe af især den øgede trussel fra Rusland, som ifølge forsvarsministeren er »skræmmende«.

Mens forligskredsen trods forskellige ønsker nok kan finde en forståelse for det økonomiske, venter der hårde konfrontationer om, hvad pengene skal bruges på.

Centralt i de forhandlinger står den stærkt værdipolitiske værnepligt, som splitter forligskredsen og skaber gnidninger internt i regeringen. Både udad og indadtil.

På den ene regeringsfløj står de Konservative. Partiet ønsker forsvarsbudgettet hævet til mindst to procent af BNP over tid – gerne mere – og her bliver værnepligten »en vigtig brik«, siger partiets forsvarsordfører Rasmus Jarlov.

Konservative vil øge antallet af værnepligtige fra omkring 4.200 – hvor 98,6 procent sidste år var frivillige – til 8.000, samtidig med at forløbet forlænges til mindst otte-ni måneder.

»Den værnepligt, vi har i dag, er for kort og uddanner dem ikke til kampsoldater. Derfor bidrager værnepligten reelt ikke til det danske forsvar. Vi skal have en stærkere og længere værnepligt, ellers er det bare et rekrutteringsshow, som det lidt har karakter af i dag,« siger Jarlov.

På den helt anden fløj står Liberal Alliance. Partiet vil – ligesom de Radikale – helt afskaffe værnepligten, fordi man ideologisk er imod at indskrænke unge menneskers frihed ved at tvinge dem i hæren. Samtidig mener partiet ikke, at værnepligten bidrager til Danmarks engagement i NATO. »Det vil være vores udgangspunkt både før, under og efter forhandlingerne om forsvarsforliget. Både internt i regeringen og med de øvrige partier. Det står helt fast,« siger forsvarsordfører Carsten Bach (LA).

Midt derimellem står Venstre og Claus Hjort Frederiksen. Partiet går ind for værnepligt og vil gerne være med til en udvidelse. I et interview med TV 2 i april sagde Claus Hjort Frederiksen, at »jeg kunne godt ønske mig lidt flere værnepligtige«.

»Mit hjerte banker for værnepligt. Jeg har selv været inde i 12 måneder, og værnepligten har den styrke, at der sker en social sammenblanding,« sagde han og pegede på, at værnepligten kan hjælpe med at rekruttere til forsvarets personel.

Kort efter interviewet på TV 2 sprang regeringens uenighed ud i lys lue. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) korreksede offentligt Hjort, der godt kunne glemme alt om at udvide værnepligten.

»Der er hverken brug for flere værnepligtige eller længere værnepligt. Og det er heller ikke regeringens politik,« lød det fra Samuelsen.

Værnepligten har siden været sat til diskussion på regeringens interne dagsorden, men ifølge Berlingskes oplysninger har regerings- toppen endnu ikke taget hul på den ømtålelige snak. Lige uden for den strid står regeringens støtteparti og parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, og vifter med en stor ønskeseddel.

Partiet vil øge antallet af værnepligtige til op mod 10.000 og værnepligtstiden til 8-12 måneder.

»Man bliver ikke soldat efter fire måneder. Det er jo til grin som militær uddannelse,« siger forsvarsordfører Marie Krarup (DF).

Derfor er værnepligten så tæt, man kommer, på et ultimativt krav fra Dansk Folkeparti til det kommende forsvarsforlig.

Adspurgt om, hvor afgørende en øget værnepligt er for DF, lyder svaret:

»Helt afgørende.«

Så hvis I skal være med i forsvarsforliget, er øget værnepligt et krav?

»Nu har vi jo det princip, at vi aldrig stiller ultimative krav, men værnepligt er meget, meget vigtigt for os,« siger Krarup.

Socialdemokratiet mener som udgangspunkt, at værnepligten har den størrelse, den skal have.

I 2012 i forbindelse med det nuværende forsvarsforlig forsøgte Helle Thorning-Schmidt-regeringen helt at afskaffe værnepligten. Det mundede i stedet ud i, at antallet af værnepligtige blev skåret ned fra 5.000 til 4.200 om året. I 2006 var der mere end 6.000. Samtidig sparede man 2,7 mia. kr. på forsvarsbudgettet.

Mens værnepligten har været faldende i Danmark, er udviklingen i mange andre lande gået den anden vej. I Norge har man udvidet værnepligten til også at gælde kvinder. I alt har Norge omkring 8.000 værnepligtige, der tjener mindst 12 måneder med mulighed for at udvide til 19 måneder.

I Sverige blev værnepligten genindført 1. juli, efter at den i 2010 blev nedlagt. Så nu skal 4.000 svenske mænd og kvinder i trøjen i 11 måneder. Skiftet skyldes især, at Sverige har haft svært ved at rekruttere til hæren.

Men selvom værnepligten vinder frem flere steder, er det en dårlig løsning, der hører fortiden til, mener professor ved Københavns Universitet og forsvarsanalytiker Mikkel Vedby Rasmussen.

Han synes, at politikerne bruger værnepligten i en værdikamp i stedet for at se på, hvad den reelt bidrager med til det danske forsvar.

»Som et redskab for forsvaret af Danmark er værnepligten i bedste fald ligegyldig. I værste fald svækker den i virkeligheden forsvaret i den forstand, at man bruger millioner af kroner på noget, som ikke har nogen effekt,« siger Vedby Rasmussen.

Kun omkring hver femte værnepligtige får efterfølgende en karriere i forsvaret. Værnepligten er derfor et dyrt rekrutteringsinstrument, ligesom værnepligtsuddannelsen ikke ruster rekrutterne til nutidens opgaver.

Flere fortalere som Uffe Ellemann-Jensen har ligesom Claus Hjort Frederiksen argumenteret med, at værnepligten nedbryder fordomme og sociale lag, når bagersønnen fra Vestjylland og rigmandssønnen fra Hellerup sættes sammen med grønt militærtøj på.

Men det er helt forfejlet, mener Mikkel Vedby Rasmussen, der sammen med formand for Hærens Konstabel og Korporal Forening, Flemming Vinther, i et debatindlæg i Jyllands-Posten har skrevet, at »politikerne reducerer forsvaret til en bevæbnet højskole«.

»Det har intet med et moderne forsvars opgaver at gøre,« siger Mikkel Vedby Rasmussen til Berlingske.

Dekan på Forsvarsakademiet Ole Kværnø ser anderledes på værnepligten. Den er rigtig nok en dyr måde at rekruttere på, og de værnepligtige kan ikke overføres direkte til krig, men det fører alligevel en række fordele med sig, lyder det.

»Værnepligten er et glimrende, men meget dyrt rekrutteringsinstrument. Nordmændene har lige udvidet værnepligten med en helt åben politisk erkendelse af, at det er et af verdens dyreste rekrutteringsredskaber,« siger han.

Ud over rekruttering peger Ole Kværnø på, at værnepligten skaber social bredde i den sammensætning, som ender med at blive ansat i forsvaret. Det er vigtigt i forhold til at skabe legitimitet i befolkningen, siger han.

»Vi bruger forsvaret til at slå andre mennesker ihjel og slå deres ting i stykker for at tvinge en adfærdsændring igennem. Derfor skal der være bredde i forsvaret, således at vælgerbefolkningen hele tiden er i stand til politisk at tage stilling til voldsinstrumentet forsvaret. Det er værnepligten med til at sikre,« siger Kværnø.

Tilbage på Høvelte kaserne sidder de tre unge værnepligtige August Skjold Bramming, Alexander Skibby Vildenfeldt og Frederik Eggert Tindhof og puster ud efter formiddagens øvelse.

Fire måneder på værnepligtens basisuddannelse er næsten overstået.

Op klokken fem, øvelser til mellem 18 og 20 om aftenen, halvanden times skopuds, lidt fritid og så i seng. Sådan har hverdagen set ud de seneste måneder.

»Det har været rigtig hårdt. Det føles, som om vi har været her i længere tid,« siger Frederik.

Alle tre har meldt sig frivilligt, men går ikke med planer om at gøre karriere inden for forsvaret. Men værnepligten fungerer godt i forhold til at prøve sin indre soldat af, lyder det.

»Man bliver helt sikkert klogere på, om forsvaret et noget for en. Man finder ud af, om det var det, man regnede med, og om det spiller,« siger Alexander.

De kommer fra tre forskellige egne af landet, og de kan sagtens følge argumenterne om, at fordomme brydes ned under værnepligten.

»Jeg har gået på efterskole, og det er lidt det samme. Man møder folk, der er anderledes, men man tænker slet ikke over det. Alle bliver lidt ens herinde. Vi får det samme tøj på, har de samme bekymringer og er i samme båd,« siger Frederik.

»Og man bliver bedre til at stryge,« bryder Alexander ind.

»Det er superfedt at være værnepligtig. Det giver noget,« siger August.

»Ellers havde vi også fundet en vej ud af det. Men det har vi ikke,« siger Alexander.

Hverken Claus Hjort Frederiksen eller Anders Samuelsen har ønsket at stille op til interview.