Mens regeringen på forhånd har meldt ud, at de fattigste både ude i verden og herhjemme skal have en hånd med næste års finanslov, er danskerne mere optaget af den almene velfærd. Regeringen har tilkendegivet, at ulandsbistanden skal hæves, og loftet over børnepenge, starthjælp og kontanthjælp til de fattigste familier skal fjernes, men vælgerne har især fokus på skoler, børnehaver og sygehuse.

Bedt om at prioritere ti af regeringens planer giver vælgerne i en måling fra Gallup topprioritet til et opgør med patienter, der ligger på sygehusenes gange, og kortere ventetid på skadestuerne. Dernæst kommer SSFs plan om to lærere i de mindste klasser og flere pædagoger i daginstitutionerne. Nederst på vælgernes top ti ligger ulandsbistanden til verdens fattigste lande, som regeringen vil øge med 600 millioner kroner i finansloven, og loftet over, hvor mange børnepenge en familie kan få, som regeringen vil fjerne.

Velfærdsområdet ligger i top

Danskernes prioritering følger et kendt mønster, hvor brede velfærdsområder ligger i top, forklarer valgforsker Christoffer Green-Pedersen, der er professor ved Aarhus Universitet. Dermed kan finansloven efterlade nogle skuffede vælgere, for spørgsmålene om folkeskole, daginstitutioner og sygehuse hører især hjemme i sommerens forhandlinger med kommuner og regioner. Regeringen må se på den lange bane, vurderer han.

»Det er jo ikke den her finanslov, der afgør det næste valg. Der er det måske mere afgørende, om man kan få noget ud af for eksempel de kommunale forhandlinger senere. Det, der nok har været afgørende, er at få en finanslov med nogle positive ting,« siger han.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, understreger, at regeringen både arbejder på at bekæmpe fattigdom og forbedre velfærden.

»Sygehusudbygninger er jo netop en del af vækstpakken. Men det ville være for snævert at se sådan på det, at man skulle gøre de ting først, som vælgerne har prioriteret højest. Der kommer også en folkeskolereform, men vi vil gerne lave den med brede flertal, så det kræver, at der laves en aftale,« siger Magnus Heunicke.

Når den nære og almene velfærd ligger højest på listen, er det måske fordi, den er mere konkret for mange danskere, vurderer han.

»Problemet er, at ikke alle er klar over, hvad starthjælp er, og hvilken betydning den har. Men det at ligge på en gang på et sygehus er noget, vi alle kan forholde os til. Derfor er det meget naturligt, at folk vil have det til at stoppe. Det vil regeringen også,« siger Magnus Heunicke.

Midt på danskernes liste står flere skattemedarbejdere og flere penge til forskning.