Kommer dine børn også hjem med symaskinekort fra håndarbejde og de samme kreationer i træ, som du gjorde, dengang du gik i skole?
Så er du i samme båd som erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), og det skal der laves om på, mener regeringens Digitale Vækstpanel. Panelet anbefaler, at regeringen indfører det obligatoriske fag informatik i folkeskolen, og mindst lige så vigtigt er det at få etableret en såkaldt teknologipagt.
Teknologipagten og skolefaget informatik er to ud af i alt 33 anbefalinger, som Det Digitale Vækstpanel præsenterer på et pressemøde hos Dansk Metal tirsdag.
»Virksomhedernes allerstørste udfordring med digitalisering er at skaffe talenterne, der kan arbejde med den nye teknologi. Vi har en målsætning om, at alle skal med i den nye teknologiske udvikling, og derfor er uddannelse omdrejningspunktet. Vækstpanelet kommer med en klar anbefaling af, at vi etablerer en teknologipagt efter hollandsk forbillede. Det går jeg videre med, og jeg har allerede, inden anbefalingerne kom, talt med forskningsminister Søren Pind (V) om, at vi har et for udbudsorienteret uddannelsessystem. Vi skal have et mere efterspørgselsdrevet system, som tager hensyn til, hvad virksomhederne har brug for,« siger Brian Mikkelsen.
Det Digitale Vækstpanel anbefaler som sit første punkt overhovedet, at regeringen sætter sig i spidsen for en teknologipagt, som skal have fokus på at sikre, at Danmark får udviklet de digitale og tekniske kompetencer, virksomhederne har brug for i fremtiden. Pagten skal samle regeringen, virksomheder og deres organisationer og uddannelses- og forskningsinstitutioner i et forpligtende samarbejde om at få flere unge til at vælge en naturfaglig eller teknisk uddannelse.
Panelet anbefaler helt konkret, at der bliver sat ambitiøse mål for andelen af unge, der bliver optaget på en såkaldt STEM-uddannelse, som omfatter naturvidenskab, teknologi, ingeniøruddannelserne og matematik. I 2014 havde omkring 20 pct. af alle bachelorer, kandidater og ph.d.er, som dimitterede fra en dansk uddannelsesinstitution, STEM-kompetencer. Holland har opstillet en målsætning om, at 40 pct. fremover skal have denne type kompetencer.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Panelet mener, at Danmark i stedet skal opstille et mål om, at STEM-uddannelse udgør 35 pct. af optaget på de videregående uddannelser, og at det nuværende taxametersystem bliver ændret, så universiteterne får et økonomisk incitament til at arbejde for sagen.
Samtidig skal uddannelsesvejlederne i ungdomsuddannelserne have større fokus på at få unge til at vælge de tekniske uddannelser.
Mangel på IT-udviklere
Teknologipagten kommer til at påvirke hele uddannelsessystemet fra grundskole til de videregående uddannelser, men derudover skærer Det Digitale Vækstpanel også igennem den diskussion, der har kørt de seneste måneder om, hvorvidt der er brug for et nyt IT-fag i folkeskole og gymnasier. Det er der, mener Niels B. Christiansen og hans eksperter.
»Vi skal have et obligatorisk fag, der hedder informatik, både i folkeskolen og i gymnasierne, helt op på A-niveau. Det skal ikke handle om at bruge IT, men lige som man har skullet lære at hækle og lave mad, skal børn nu også lære at kode, så man kan skabe noget med IT. Det nytter ikke noget kun at være bruger,« siger Niels B. Christiansen.
Erhvervsministeren er også opmærksom på udfordringen.
»I de kommende ti år kommer vi til at mangle knap 20.000 medarbejdere med IT-kompetencer. Vi har ikke nok IT-udviklere, fordi de ikke lærer at programmere og skabe i skolen. Mine børn kommer hjem med samme symaskinekort, som jeg fik, og i sløjd laver de også det samme, som jeg gjorde. De kommer ikke ned i IT-maskinrummet. Derfor skal vi have informatik i skolen,« siger Brian Mikkelsen.
Brian Mikkelsens udmelding om, at han og Søren Pind allerede er på vej til at gøre teknologipagten til virkelighed, glæder både Dansk Industri og Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. Ideen er fostret blandt andet i samarbejde mellem de to organisationer.
»På langt sigt sikrer vi intet mindre end Danmarks velfærdssamfund ved at sikre rette kompetencer til erhvervslivet og den offentlige sektor. Gennem mere IT i undervisningen hos både børn og unge, systematisk inddragelse af erhvervslivet i skolen, så flere inspireres. Alene det, at regeringen sætter sig for bordenden til at koordinere og udvikle de hundredvis af eksisterende initiativer, vil give bonus. Vi ved, det virker i Holland. Det vil det også gøre i Danmark,« siger formand for IDA Thomas Damkjær Petersen.
Ifølge DIs adm. direktør, Karsten Dybvad, er det helt afgørende, at der bliver skabt en større interesse for at vælge en teknisk-naturvidenskabelig uddannelse blandt danske unge.
»Hvis virksomhederne skal kunne udvikle sig og skabe vækst, står og falder det med, at de får de rigtige medarbejdere med de rigtige kompetencer. Det gælder ikke kun store virksomheder eller IT-virksomheder, men lige så meget de mindre og mellemstore virksomheder. Mange har ingen medarbejdere i dag med denne type kompetencer,« siger Karsten Dybvad, der dog understreger, at det ikke er nok at etablere en teknologipagt, som først får effekt på længere sigt. Derfor hæfter han sig også ved, at Vækstpanelet anbefaler, at mindre virksomheder får bedre adgang til at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.