Det skal ikke længere være omkostningsfrit for tiltalte i straffesager at blive væk fra retsmødet. Det mener Venstre, som fremhæver, at de mange udeblivelser medfører et stort ressourcespild, når dommere, advokater, domsmænd og vidner venter forgæves, fordi sagens hovedperson aldrig dukker op i retten. Derfor skal udeblivelse fremover koste en tillægsstraf, eller også skal tiltalte betale de ekstraomkostninger, som udeblivelsen koster retssystemet, mener Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen.
»Det duer ikke, at vi lader professionelle kriminelle lege kispus med vores retssystem ved ikke at møde op i retten. Ud over spildtid og de økonomiske omkostninger betyder udeblivelserne, at der kan gå op til flere år, inden de bliver dømt for deres kriminalitet, og dermed kan de jo uhindret forsætte med deres kriminalitet i årevis,« siger Karsten Lauritzen, der ønsker sanktionen indført i forbindelse med efterårets diskussion af domstolenes økonomi.
Det er kun i de alvorligste sager, at tiltalte sidder fængslet, inden dommen falder. Derfor er det i mindre alvorlige sager som tyveri, narkobesiddelse og mindre voldssager, at tiltalte ifølge Karsten Lauritzen bliver væk fra retsmøderne.
Det baner vejen for, at den tiltalte kan fortsætte sin kriminelle løbebane i tidsrummet mellem den første tiltale og indtil, han anholdes og kommer for retten, påpeger Lauritzen: I mellemtiden er anklageskriftet vokset, og når dommen falder, vil den samlede strafudmåling være mindre, end hvis forbryderen var blevet dømt enkeltvis for sine ulovligheder.
»Hvis der går halvandet år, fra man bliver tiltalt, til man bliver dømt, så er de forbrydelser, man har lavet i mellemtiden, selvfølgelig skrevet på anklageskriftet. På den måde spekulerer nogle kriminelle i, at de dermed kan opnå strafrabat ved at blive væk,« siger han.
Dommer tvivler på spekulation i udeblivelser
Der findes ikke landsdækkende tal for, hvor ofte tiltalte udebliver fra deres egen retssag. Sidste år nåede retten i Randers frem til, at man her havde været nødt til at aflyse cirka 20 procent af straffesagerne, fordi den tiltalte udeblev, eller fordi politiet ikke kunne finde den tiltale.
Formanden for retsudvalget, Karina Lorentzen (SF), kalder forslaget interessant, men inden hun vil tage endelig stilling, vil hun afvente Justitsministeriets redegørelse om problemets omfang, der ventes til efteråret.
»Vi skal være sikre på, at det bidrager til at få folk til at møde op. Jeg er meget enig i, at vi skal have domstolene til at arbejde mere effektivt, men om dette lige er løsningen, det vil kræve en nærmere undersøgelse af, hvad der er årsagerne til, at de udebliver,« siger hun.
Også Socialdemokraternes fungerende retsordfører, Mette Reissmann, er enig i, at det koster samfundet ressourcer, og at offerets retsfølelse krænkes, når tiltalte udebliver.
»Det skal ikke være gratis for dem, for det underminerer retsfølelsen,« siger Reissmann, der dog ligeledes først vil have problemets omfang belyst.
Enhedslisten afviser blankt forslaget. Ekstra straf hjælper intet, mener retsordfører Pernille Skipper:
»Venstre tillægger kriminelle en lidt for rationel tilgang til det at udøve kriminalitet.«
Også dommer ved Københavns Byret Anne Grete Stokholm er skeptisk, selv om hun genkender problemet. Hun oplever dog ikke udeblivelser i retten som noget, de tiltalte direkte spekulerer i.
»Jeg tror ikke, det er vejen frem, fordi så skal vi til at bruge tid på at finde ud af, hvem vi skal give strafskærpelser,« siger hun.