Der bliver brug for et langt sejt træk og et stærkt sammenhold blandt reformkræfterne i den borgerlige lejr og i erhvervslivet, hvis danskerne skal overbevises om, at en afskaffelse af efterlønnen er en nødvendig forudsætning for at genskabe væksten i den danske økonomi.

Sådan lyder advarslen fra Kristian Jensen, formand for Venstres folketingsgruppe, og fra De Konservatives finansordfører Mike Legarth.

Fagbevægelsen har i de seneste uger ført en massiv reklamekampagne og medieoffensiv mod regeringens plan om at afskaffe efterlønnen. Og en søgning i avisdatabasen Infomedia viser, at fagbevægelsen i forbindelse med efterlønsdebatten siden nytår har optrådt markant oftere i de store danske medier end erhvervslivets organisationer.

Selv om både Kristian Jensen og Mike Legarth kvitterer for erhvervslivets opbakning til regeringens reformplaner, gør de det klart, at man er oppe mod tunge kræfter i en debat med central politisk betydning.

»Vores modstandere i fagbevægelsen kører med speederen i bund og tegner et falsk billede af situationen, hvor de undervurderer betydningen af at få taget et opgør med efterlønnen,« siger Mike Legarth og tilføjer:

»Derfor skal man gøre sig klart, at man ikke skal være for tilbagelænede her.«

Læserne er ikke dumme

Venstres gruppeformand Kristian Jensen siger på sin side, at han ikke har noget at klage over vedrørende erhvervslivets opbakning til regeringens plan om af afskaffe efterlønnen.

»Dansk Arbejdsgiverforening har været meget aktive, og der har været gode bidrag fra Dansk Erhverv og Dansk Industri. Erhvervslivet har entydigt sagt, at hvis man vil genskabe væksten i Danmark, så er man nødt til at gennemføre reformer.«

Den tidligere skatteminister vender derimod skytset mod fagbevægelsen.

»Fagbevægelsen har kastet millioner af kroner i en kampagne med annoncer og alt muligt andet, hvor man bruger medlemmernes penge, uanset hvad medlemmerne selv måtte mene om efterlønnen.«

Erhvervsmanden Asger Aamund ser ikke noget mærkeligt i, at fagbevægelsen har sat hårdt ind mod afskaffelsen af efterlønnen.

»Det er jo en guds gave til fagbevægelsen, at de har kunnet få andre skatteydere til at betale for et af de produkter, de kan levere - nemlig efterlønnen. Derfor kæmper de jo som løver for at holde på den ordning,« siger Aamund.

I Dansk Arbejdsgiverforening medgiver underdirektør Svend Bie, at fagbevægelsen er mere synlig i efterlønsdebatten.

»Men det er ikke det samme, som at de har vundet slaget. Det er klart, at de vil få en masse omtale, når de bringer en bunke enkeltsager frem og kaster alle styrker ind. Men læserne og vælgerne er jo ikke dumme. Vi har for eksempel bragt analyser til torvs, der viser, at et flertal af efterlønsmodtagerne er raske og i stand til at arbejde. Og den har vælgerne tilsyneladende taget til sig, for et flertal af danskerne ønsker jo at afskaffe efterlønnen,« siger Svend Bie.

Regeringen frygtede straf

I regeringspartierne er man sig meget bevidste, at det var risikabelt farvand, man begav sig ud i, da statsministeren i sin nytårstale ophævede fredningen af efterlønnen.

»Da vi spillede kortet med efterlønnen, var vi usikre på, hvordan danskerne ville reagere. Det er jo lidt et sats at begynde at tage ting fra folk. Derfor vidste vi ikke, om vi ville blive straffet for det. Nu kan vi se, at afstanden mellem blokkene bliver mindre, og det synes jeg er glimrende,« siger Kristian Jensen.

Ifølge Legarth må man regne med, at det tager tid at vinde vælgernes tilslutning til regeringens reformskurs.

»Det er ikke noget, man bare gør ved at føre en informationskampagne på tre dage. Men jeg er sikker på, at tyngden af argumenter nok skal vinde i den lange løb. Vi er nødt til at få styr på økonomien,« siger han.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ventes på tirsdag at fremlægge den konkrete plan for udfasning af efterlønnen.