Jeg ville hellere sove en halv time længere end at snøre løbeskoene og løbe mig en tur. Jeg vil hellere drikke rødvin end kåljuice. Og jeg vil langt hellere spise pommes frites dyppet i chilimayo, end jeg vil spise broccoli dyppet i en dip lavet af den sureste skyr med kun 0,2 procent fedt.
Der er mange, der har det som jeg, og der er mange, der lever usundt. Men usund livsstil er altså ikke et argument for ikke at hæve pensionsalderen.
Når den gennemsnitlige levealder bliver ved med at stige, og fagforeningerne fortsat kæmper mod, at pensionsalderen naturligt følger med, tydeliggør det den skadelige modstand mod reformer, som hersker netop i fagforeningerne.
Det sås tydeligt i Debatten på DR2 11. maj, hvor CEPOS’ direktør, Martin Ågerup, præsenterer 3F-tillidsmand Rasmus Bredde for en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, der tydeligt viser, at det er livsstilen, der er den absolut mest afgørende faktor for levealderen – og ikke karakteren af ens arbejde. På trods af det bliver man fra fagforeningernes side ved med at forplumre debatten med usande påstande.
Der er mange gode grunde til at spise McDonalds, ryge smøger og drikke øl. Den syndige smag af en Big Tasty Bacon en søndag morgen efter en vellykket bytur giver helt sikkert mange mennesker en dejlig følelse i både maven og hjernen.
Jeg ryger ikke selv, men min klare oplevelse er dog, at rygning også giver mange mennesker en form for lykkerus. Det samme gælder naturligvis for øl og mange andre af de usunde livsstilprodukter, som nogle af os vælger at putte i kroppen.
Fælles for dem alle er, at vi godt ved, at de er usunde. På trods af det vælger vi stadig den usunde livsstil til.
Det er fair nok, at man vælger at leve usundt. Det er faktisk også helt forståeligt. Men det er hverken fair eller forståeligt, at man ikke anerkender, at der med friheden til at leve usundt også følger konsekvenser.
For det er et velkendt faktum for alle, måske på nær 3F, at der med et stort indtag af smøger og alkohol også medfølger en stor risiko for kortere levealder. Jeg tror ikke, at man kan finde en specialarbejder, der ikke ved, at både rygning og øl ikke ligefrem forlænger levealderen.
Det nytter ikke noget at tale ned til eller fordømme dem, der vælger at leve anderledes, i forhold til det, Sundhedsstyrelsen anbefaler. Og det nytter heller intet at blive ved med at insistere på falske fakta i bedste Donald Trump-stil.
I stedet skal man erkende, at livsstil betyder meget, men at livsstilen naturligvis altid er et resultat af menneskers valg, og at man derfor ikke skal indrette et pensionssystem efter dem, der vælger den usunde vej.
Når jeg og mange andre hellere vil sove længe end løbe, hellere drikke rødvin end kåljuice og hellere spise pommes frites end broccoli, så er det et resultat af vores valg og prioriteringer. Og hvis vi ikke i forvejen er bevidst om konsekvenserne af vores valg, så har vi alle muligheder for at blive det.
Der er utvivlsomt en sammenhæng mellem livsstil og levealder. Men en usund livsstil bliver aldrig et argument for ikke at reformere pensionssystemet.