Politisk usikkerhed er gift for en salgsproces. Ganske vist kan Folketinget ikke blokere for handlen, fordi sælgerne er private banker i Danmark og Norge samt Nationalbanken, der har et uafhængigt mandat. Men en stor del af Nets’ forretning som eksempelvis Dankortet og Betalingsservice, er omgærdet af lovgivning, der kan blive ændret i fremtiden.

I forvejen har et politisk flertal krævet en uvildig undersøgelse af konsekvenserne af Nets-salget, både i relation til konsekvenserne for Dankortet samt for datasikkerheden. Og nu skrues der så yderligere op for usikkerheden med nye EU-regler, der i løbet af nogle år kan få ganske stor betydning for en række forretningsområder, hvor Nets i dag sidder på en dominerende position i Norden.

Der er flere ting på vej fra EU, der burde bekymre de potentielle købere af Nets. For det første vil EU ikke have, at det er de samme selskaber, der ejer betalingskort og samtidig tjener penge på selve de IT-mæssige driftsprocesser, som tilfældet er det i dag med Nets og Dankortet.

En køber af Nets skal altså allerede nu indstille sig på at sælge selve ejerskabet af Dankortet, mens driften vil komme i konkurrencen mellem Nets og en række nye selskaber, der gerne vil ind på det lukrative marked for betalingsløsninger.

For det andet vil EU med de nye regler både sætte et loft for kortgebyrer og for alvor sætte skub i konkurrencen, fordi for få selskaber tjener alt for mange penge på betalingsløsninger i Europa i dag. Man kunne for eksempel forestille sig en mastodont som Google gå ind i dette marked, og det er næppe en modstander, man ønsker sig som ejer af Nets.

For det tredje er også lokale myndigheder i gang med at sætte skarpere grænser for Nets’ indtjening. Ikke mindst gransker Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen netop nu Betalingsservice, der er en af de store indtjeningsmotorer i Nets. En melding ventes til maj, og den kan meget vel komme til at begrænse Nets’ fremtidige indtjening.

For det fjerde må der ventes stigende udgifter til datasikkerheden, hvor kravene utvivlsomt vil vokse de kommende år i kølvandet af skandalen om den amerikanske efterretningstjeneste NSAs overvågning af personfølsomme oplysninger. Samtidig er udfordringen med kriminelle hackere, der går efter netop bank- og personoplysninger støt stigende, og som fortalt i Berlingske har udviklingen af NemID vist sig dyrere og vanskeligere, end Nets oprindeligt havde ventet.

Og læg dertil, at det politiske pres på erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) stiger i takt med, at han ikke forholder sig til de mange ting, der dukker op. Usikkerheden vokser ganske enkelt dag for dag, og dermed bliver det også sværere for køberne at komme med det rigtige bud på Nets. Ja, prisen risikerer reelt at falde i slutfasen.

Den forventede pris er ellers tårnhøj. Den norske storbank DNB, der ejer godt 18 procent af Nets, har således for nylig opskrevet værdien af sine aktier markant, så det samlede Nets nu er omkring 13 milliarder kroner værd i DNBs bøger. Berlingske har da også tidligere berettet, at de sælgende banker er gået efter en pris i niveauet 12-15 milliarder kroner.

Hvor prisen lander, må de kommende måneder vise, men Nets har en hel del af forklare over for de potentielle købere, og det mest sandsynlige er derfor, at processen trækker yderligere ud.