Præsident Barack Obama har med sin usikre politik i Mellemøsten skabt uklarhed blandt USAs allierede i området. Og selv om man ikke kan bebrejde Obama alle de ulykker, der vælter ned over de arabiske lande, så er der så meget forvirring, at det er positivt, at den amerikanske præsident for få dage siden fik samlet en række arabiske allierede til et »topmøde« i præsidentens fritidsbolig i Camp David.

De inviterede var de såkaldte Golf-stater – en række strategisk vigtige lande med Saudi-Arabien i spidsen. Disse sunni-muslimsk ledede lande er trængt i defensiven af den shia-muslimske arvefjende Iran og landets succes på slagmarkerne i Irak, iSyrien og Yemen. Iran truer rent ud sagt Golf-staterne og dermed den sunni-muslimske orden, der har hersket i området i mere end et halvt århundrede.

Normalt har disse lande været gode allierede for USA. Men Obamas atomforhandlinger med Iran har skabt kaos. Golf-staterne mistænker – sammen med Israel – Obama for at være i gang med et diplomatisk spil, som kun gavner én part – Iran. Kort fortalt frygter israelerne og Golf-staterne, at iranerne leger med USA og kun har ét formål med aftalen: At få lempet sanktionerne, mens man i det skjulte fortsætter med at udvikle atomvåben. Udadtil spiller Iran så rollen som den gode stat med reelle hensigter om kun at anvende atomkraften til fredelige formål.

Obama overbeviste ikke Golf-staterne om alle sine planer. Men han brugte mange timer på at gennemgå de iranske forhandlinger, og hvad han håbede ville blive slutresultatet 30. juni, når underskrifterne skal sættes på aftalen, der skal forhindre Iran i at blive en atommagt. Men det er vigtigt for USAs allierede både i Mellemøsten og andre steder at blive forsikret om, at der også er en plan med det, USA gør. Der har i en del år været usikkerhed om, hvilken rolle USA ville spille i i det urolige område, og om gamle alliancer stadig holder.

USA har ført en usikker kurs under kriserne i Syrien og Irak. Den har været næret af Obamas valgløfter om at trække amerikanske styrker ud af Mellemøsten og dermed afslutte de krige, hans forgænger førte. Man kan diskutere klogskaben i beslutningerne. Men det, der er sket efterfølgende med Obamas tøven med at støtte oppositionen i Syrien og hans tilnærmelse til Iran og ikke mindst hans dårlige forhold til Israel og andre allierede i området, har fået tvivlen frem. Hvad vil USA fremadrettet i Mellemøsten?

Obama har ganske vist ikke gjort andet end at forfølge sit valgløfte – nemlig at trække sig ud af Mellemøsten. Men den amerikanske præsident har desværre heller ikke haft en strategisk diplomatisk plan, der kunne styrke USAs magt på andre områder. Lad os håbe, at mødet i Camp David har skabt lidt mindre usikkerhed blandt USAs arabiske allierede. For ellers vil vi se endnu mere kaos og et atomkapløb i et i forvejen skrøbeligt område.