Israel og USA har udviklet et tættere forhold end set i mange år. Så tæt, at der i stort set alle situationer i Mellemøsten er et sammenfald og en koordinering af synspunkter mellem præsident Donald Trump og den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu. Faktisk udviklede der sig et tæt samarbejde, før Trump blev præsident. Men det udviklede sig stærkt i de første måneder, Trump overtog Det Hvide Hus.

Faktisk er forholdet lige så varmt, som det var koldt under Donald Trumps forgænger, Barack Obama. Den tid var et angiveligt mareridt for Netanyahu. Obamas administration holdt hele tiden Israel ansvarlig - ikke mindst for bosættelserne, hvor israelerne fortsatte intensive byggerier i områder, der officielt var besat område og derfor stik imod fredsplanerne mellem palæstinenserne og israelerne.