Arbejdet med at indføre nogle af de strammeste regler for persondatabeskyttelse i verden står nu til at kaste sin første skandalesag af sig. Det sker, efter at det er kommet frem, at flere politikere langt ind i processen har ladet sig påvirke så meget af lobbyister fra internetindustrien, at de ligefrem har kopieret deres dokumenter direkte ind i EUs lovgivningsproces.

De nye regler forventes især at ramme de store amerikanske internetselskaber som Facebook, Google, Amazon, eBay, Microsoft og mange andre, fordi den skærper en række helt basale rettigheder, som europæiske brugere af disse tjenester står til at få – herunder retten til at eje de data, man lægger op på fx Facebook og dermed også retten til at bestemme, hvad de mange data må bruges til.

Forslaget til de nye regler blev for første gang fremlagt sidste år af EU-kommissær Viviane Reding og medførte kort efter en regulær invasion af lobbyister fra især de amerikanske internetgiganter, der forsøger at bløde lovforslaget op.

Amazon, eBay – og finanssektoren

Nu viser det sig, at lobbyisterne fra flere amerikanske internetselskaber ikke bare har forsøgt at påvirke de europæiske politikere – de har ligefrem formået at få deres egne omskrivninger og ændringsforslag ind i lovgivningsprocessen.

Det er aktivistgruppen Europe Vs. Facebook, der står bag det omfattende stykke gravearbejde, hvor det indtil videre er kommet frem, at tekster fra mindst fem virksomheder og organisationer, der er modstandere af loven, nu direkte er kommet til at indgå i politikernes dokumenter i forbindelse med lovgivningsarbejdet.

Sagen chokerer det danske europaparlamentsmedlem Christel Schaldemose (S).

»Jeg er dybt rystet. Det er virkelig bekymrende, når vi opdager, at vi politikere har haft virksomhederne med som blind makker. Det skræmmer mig rigtig meget. Jeg er jo ikke naiv – jeg kender udmærket lobby- isterne, og synes grundlæggende det er fair, at man kan komme i kontakt med politikerne, men har aldrig før oplevet, at det er så massivt,« siger hun.

Gammelt direktiv

EUs nuværende persondatadirektiv stammer fra 1995 – og er dermed væsentligt ældre end de fleste af de internettjenester, folk bruger i dag. Det nuværende irske formandskab for EU har valgt at give arbejdet med de nye regler højeste prioritet, blandt andet fordi mange af de internetselskaber, loven vedrører, har lagt deres hovedkvarter i netop Irland.

Selv om loven indebærer en række nye eller mere skarpt definerede rettigheder til de europæiske netbrugere, er loven også blevet mødt med kritik, blandt andet fra det danske datatilsyn. Det skyldes til dels, at loven stiller en række krav til virksomheder om blandt andet at udnævne dataansvarlige – krav der kan blive en tung klods om benet på de europæiske virksomheder, der skal klare sig i den globale konkurrence.

Foreløbig har EU-kommissær Viviane Reding fejet kritikken af bordet med argumentet om, at alle har glæde af fælleseuropæiske regler, og at det i øvrigt er til virksomhedernes fordel, hvis EU-borgerne føler sig tryggere ved at bruge internettet.

Data er guld

Det er et velkendt og ofte brugt udtryk, at »data er den nye olie« – og at især persondata om vores vaner, vores præferencer, vores venner, vores indkøbsmønstre og laster i fremtiden vil blive guld værd for virksomheder – eksempelvis via data, der er suget ud af sociale netværk som f.eks.- Facebook.

EU-reglernes væsentlighed understreges af, at selv de amerikanske borgerrettighedsgrupper er begyndt at protestere over de amerikanske forsøg på at påvirke processen.

For et par uger siden sendte 18 borgerrettighedsgrupper et fælles brev til den amerikanske regering, hvori de opfordrede politikerne og alle andre til at indstille skydningen og lade EUs lovgivningsproces gå sin gang.