Klaus Rifbjerg meddelte søndag det danske folk, at nu havde han fået nok. Det gjorde han i DR2-programmet »2. sektion«, og udmeldingen har i ugens løb bredt sig som en løbeild ikke mindst på de sociale medier.
»Jeg foretager mig aldrig noget i utide. Jeg foretager mig noget, når det er nødvendigt, og når jeg ikke længere kan holde det, der for eksempel står i aviserne, ud, eller når vi melder os i en koalition for at bekæmpe Islamisk Stat, som jeg selvfølgelig afskyer ligeså meget som alle andre,« sagde Klaus Rifbjerg til DR.
For ham er den nyligt besluttede krigsførelse mod IS et eksempel på, hvordan dagens Danmark har dummet sig ved at melde sig ind i endnu en krig. I DR-interviewet forklarer Rifbjerg, at han mener, at danskerne er for tilbageholdne, når det handler om at råbe samfundet op, når noget ikke er i orden. Som han blandt andet selv har gjort som inkarneret kulturradikalist gennem en menneskealder.
»Jeg synes, den (kulturradikalismen, red.) ville have sin brod, hvis bare den var her. Hvis bare der var nogle flere, der tog bladet fra munden og blandede sig i stedet for at sidde derhjemme på vanterne og vente på, at nogen måske rejser sig og slår i bordet og siger: Nu kan det fandme være nok,« siger Rifbjerg, der derfor kalder størstedelen af danskerne for dumme i DR-programmet.
»Man kan være helt grov og sige, at der er 2.000 begavede mennesker i Danmark – og resten er dumme. Politisk dumme, menneskeligt dumme. Uformående. Nogle styrvolter.«
Lige netop den udtalelse møder dog stor opstandelse. Flere samfundsdebattører ser således ikke, at vi i kongeriget mangler kritikere. Derfor ser de to forfattere og debattører, Knud Romer og Claes Kastholm, begge Rifbjergs angreb på danskernes intellekt som værende ganske overflødig.
Den kulturradikale kamp, der blandt andet tilskrives religionskritik og en generel åbenhed over for socialitet, seksualitet og kønsroller, er nemlig allerede et vundet slag, påpeger de.
»Kulturradikalister er et hult udtryk efterhånden, for der er da masser, hvis man identificerer kulturradikalister med kritik fra alle sider og kanter. Men i dag er det meget forskellige interessegrupper, der fører den. Der er endeløse interesser, der prøver at gøre sig gældende i samfundsudviklingen,« siger Knud Romer, blandt andet kendt fra Radio24syvs system- og kulturkritiske program, »RomerRiget«.
Han mener, at det er blevet lettere at sige sin mening, og at der er kommet flere kritikere iblandt os, efter at de sociale medier har gjort deres indtog og givet alle med en profil muligheden for at komme til orde.
»Rifbjerg kommer fra en anden tid, hvor de skulle slås for alle de ting, man ligesom har opnået nu: Frigørelse, socialbevidsthed, kamp mod religiøs formørkelse og mod autoriteter, er jo noget, der er blevet meget mainstream, og som faktisk er nogle mentale redskaber, man bare skal besidde for overhovedet at overleve i det moderne samfund,« siger Knud Romer.
Det er Claes Kastholm enig i. Men samtidig med at han hverken mener, at man kan generalisere og betegne danskerne som dumme eller for sløve til at melde sig i debatten, mener Claes Kastholm dog, at det danske samfund ville have godt af en mere kvalificeret debat.
»Vi mangler ikke kulturradikale i gammeldags forstand – i Rifbjergs forstand. For den form for kulturradikalisme, som han udtrykte, er egentlig blevet alment gods blandt meningsdannere i dag. Der er ikke længere noget provokerende ved det. Men vi mangler en kvalificeret opposition i landet. Altså nogle mennesker der giver et modspil til den almindelige konventionelle meningsdannelse, som i høj grad er kulturradikalt præget,« siger Claes Kastholm.
Han fremhæver dansk politik. Rifbjergs eksempel med krigen mod Islamisk Stat giver Claes Kastholm nemlig ikke meget for, da han mener, at krigsførelse altid har og altid vil være et emne til debat. Men den politiske debat kunne godt tilføres mere pondus.
»Den alvorligste lidelse ved meningsdannelse i det her samfund er, at der ikke rigtig er et kvalificeret alternativt syn på samfundet. De borgerlige og venstrefløjen er i realiteten bare blevet til en diskussion for og imod en større stat. Venstrefløjen har identificeret sig med det samfund, vi har nu, og på den borgerlige side er der så nogle, der synes, den skal være lidt mindre, og det er jo ikke særlig inspirerende,« siger Claes Kastholm.
Det har ikke været muligt at træffe Klaus Rifbjerg til en uddybende kommentar til DR-interviewet.