Den svenske spillekoncern Unibet kom ud af 2013 med et overskud på 360 mio. kr. (40,1 mio. pund). Det er en forbedring på knap 27 pct. sammenlignet med 2012, hvor selskabet tjente 283 mio. kr. (31,6 mio pund).

Det fremgår af selskabets regnskab for 2013, der blev fremlagt tirsdag.

Det 360 mio. kr. store overskud er det største i spilleselskabets historie, der også slog rekord i bruttogevinstindtægterne, der steg til 2,1 mia. kr. (234 mio. pund) fra 1,8 mia. kr. året før (197,2 mio. pund).

Indtjeningen kommer fra lidt over en halv aktive million kunder, der sidste år i snit tabte knap 70 kroner på deres spilleaktiviteter, som blandt andet dækker over betting, poker og casino.

Unibet skriver i regnskabet, at de på det seneste har oplevet stor succes på sine mobilenheder, som blandt andet dækker over tablets og smartphones. Her øgede selskabet sin omsætning med 27 pct. i den sidste del af 2013.

Unibet opererer i mere end 100 forskellige lande.

/ritzau/FINANS