Selv om en førtidspension er for livet, genvinder mange unge førtidspensionister dele af deres arbejdsevne efter en periode.
Op mod hver fjerde førtidspensionist under 30 år begynder at arbejde efter fem år, og mange fortsætter med stigende indtægter med alderen, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er særligt offentlige daginstitutioner og handels- og transportsektoren, som aftager de unge førtidspensionister.
»Især de unge genvinder en del af deres arbejdsevne, og det indikerer, at der er et potentiale ikke bare for at begrænse tilgangen, men også for at få de nuværende førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet. Det kræver, at virksomhederne er parate til at åbne dørene, og at kommunerne og sundhedsvæsnet sammen sætter ind tidligere end i dag,« siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen.
Kommunerne tildelte over 2.000 unge en førtidspension i 2010, og det er over dobbelt så mange som for ti år siden. De er enige i, at en stor del af de unge med psykiske lidelser ikke bør få en førtidspension, og de erkender, at der er tildelt for mange førtidspensioner på baggrund af midlertidige psykiske lidelser.
»I forhold til netop den gruppe er vi nødt til at sætte en bremse i, og derfor har vi fremadrettet en forventning om, at en stor del af de unge slet ikke skal på førtidspension men i det, vi kalder et udviklingsforløb,« siger formand for KLs arbejdsmarkedsudvalg, Erik Nielsen (S).
Netop den idé vil sandsynligvis indgå i den reform af førtidspensionen, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil fremlægge inden længe. Og den bliver positivt modtaget af arbejdsgiverne.
»Tallene dækker over en enorm gruppe af unge, som har fået førtidspension på grund af psykiske lidelser, som i mange tilfælde kan behandles. Det offentlige skal håndtere de psykiske problemer, som de har, op til det punkt, hvor de er i stand til at arbejde, og så er vi klar til at ansætte dem,« siger Erik Simonsen, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.