Skoleelever over hele USA forlod onsdag deres skoler for at kræve stramninger af våbenloven efter skolemassakren i Florida. De føler sig overbevist om, at de kommer til at skrive historie.
Pressefolk fra hele verden havde fra tidligt onsdag morgen taget opstilling uden for Marjory Stoneman Douglas High School i Florida, og klokken 10 begyndte så det, der nu står som den største demonstration af børn og unge i moderne amerikansk historie.
De studerende fra skolen, der for en måned siden blev ramt af en massakre med drab på 17 elever og lærere, myldrede ud på skolens sportsanlæg, hvor der blev holdt taler og sunget til ære for de dræbte og på ny stillet krav om stramninger af våbenloven.
Pludselig kom hundredvis af mindre børn fra en nærliggende Middle School stormende hen ad gaden for at give deres støtte med slagordene »Never Again«.
De var af deres skole blevet nægtet at forlade skolen, men skoleinspektører på tværs af USA kæmpede onsdag med at tackle den civile ulydighed.
Det vurderes, at børn på mindst 2.500 amerikanske skoler forlod deres skoler i 17 minutter – et minut for hvert af ofrene – uagtet om deres skoles ledelse havde givet deres accept eller ej.
»Vi har nu en massemobilisering af amerikanske skoleelever og den amerikanske offentlighed, der viser, at der kommer en straf for de politikere, der modtager penge fra våbenlobbyen. Hvis de ikke vil lytte, er det op til dem, for vi vil omskrive historien,« sagde David Hogg til Berlingske foran de 17 hvide kors, der er optillet for de dræbte lige uden for hegnet ind til Marjory Stoneman Douglas High School.
David Hogg er en af de af skolens aktivistiske studerende, som har fået kravet om stramninger af våbenloven til at rulle med skarp tale og TV-optrædener siden gerningsmanden, den 19-årige Nikolas Cruz, gik amok med en semiautomatisk AR-15 riffel på sin tidligere skole.
Cruz, der kræves idømt dødsstraf, blev fremstillet i retten i Florida onsdag få timer efter skoleprotesten.
Lige efter massakren sagde præsident Donald Trump på TV, at han støttede forslaget om at hæve aldersgrænsen for køb af rifler fra 18 til 21 år. Han bakkede også op om en større grad af baggrundscheck af købere og ejere af våben. Han sagde senere til lovgivere, at mens våbenlobbyen, National Rifle Association (NRA), »har stor magt over jer, har de mindre magt over mig«.
Men nu vil Trump ikke længere stå ved sit løfte om at arbejde for våbenstramninger, som NRA er skarpe modstandere af. NRA brugte 30 mio. dollar på at få ham valgt til præsident, og sidste år lovede han den magtfulde våbenlobby »evigt troskab«.
Nu går Donald Trump umiddelbart kun ind for NRAs gamle forslag om at bevæbne skolelærere og små, trinvise forbedringer af eksisterende baggrundscheck af våbenkøbere.
Men David Hogg og hans aktivistiske skolekammerater giver ikke op.
»Skoleelevernes demonstrationer over hele USA betyder, at forandring kommer - uanset hvad vores våbenglade og korrupte politikere siger. Vores bevægelse vil aldrig nogensinde stoppe. For hvor mange flere skoleelever skal dø? Vi vil have en skoleudvandring den 14. i hver måned, indtil vi har mærkbare og fornuftige stramninger af våbenloven,« siger han stålsat og understreger kravet om et totalt forbud mod angrebsvåben og automatvåben.
De unges demonstrationer fortsætter lørdag 24. marts, hvor der ventes flere hundrede tusinde mennesker til protestmarch i Washington D.C. og en række andre amerikanske byer.
Men de har allerede vundet en stor sejr lokalt i Florida, der går under øgenavnet »The Gunshine State« på grund af delstatens meget få og små våbenrestriktioner.
I fredags kom der et dramatisk vendepunkt, da Floridas guvernør, Rick Scott, underskrev en lov, der indfører en byge af nye restriktioner, herunder at rejse minimumsalderen for våbenkøb fra 18 år til 21 år og større mulighed for at beslaglægge folks våben.
Våbenstramningerne er de mest markante i Florida i årtier, og det er første gang, at Rick Scott bryder markant med NRA, der ellers hidtil har haft guvernøren på sin liste over sine mest trofaste støtter.
Blot få timer efter at Rick Scott havde underskrevet loven, sagsøgte NRA delstaten ved den føderale ret med det argument, at aldersgrænsen på 21 år for køb af våben er ugyldig, da den strider med forfatningens ord om, at amerikanerne har ret til at bære våben.
Men som de tusindvis af demonstrerende skoleelever onsdag håndhævede, har de også ret til at leve og ikke frygte at blive skudt, når de går i skole.
Eller som der blev sunget:
»Hey, hey, NRA – how many kids did you kill today!«
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA