To flyselskaber er krakket på en uge.
Læs også: Undgå at miste penge på flykrak
Først Spanair, nu det nationale ungarnske flyselskab, Malev, og endnu flere flypassagerer kan se frem til at miste penge, med mindre de har sikret deres billetkøb, evt. med en konkursforsikring.
Malev, som indtil fredag morgen fløj to gange om dagen mellem København og Budapest, havde bl.a. et stort marked for flyvninger til blandt andet Mellemøsten. Hvor mange danske rejsende med Malev, der nu er strandet, vides ikke.
"Men jeg forestiller mig, at det er mange," siger direktør i Danmarks Rejsebureau Forening Lars Thykier til Take Off.
De mange rejsende og de kunder, som har købt billetter til et senere tidspunkt, kan nu se frem til en økomisk bet.
Strandede passagerer må selv betale ny hjemtransport, og kommende rejsende har tabt deres penge, med mindre de har tegnet en konkurforsikring.
Men mange kender ikke reglerne for konkurforsikringer, og mange kan slet ikke benytte den, f.eks. forretningrejsende.
”Danmarks Rejsebureau Forening vil nu igen tage ordningen om køb af konkursforsikring op med politikerne. Den er noget rod. Den nuværende konkursforsikring dækker jo kun ferierejsende, passagerer på forretningsrejse skal have deres egen forsikring, så de er dækket, hvis flyselskabet krakker,” siger Lars Thykier.
Som reglerne er i dag, har man som konkursramt flypassager dækket udgiften til flybilletten, hvis den er en del af en pakkerejse. Eller hvis man er ferierejsende og har tegnet en konkursforsikring samtidig med, at man har købt flybilletten - eller hvis man har betalt flybilletten med et internationalt kreditkort.
Læs også: Undgå at miste penge på flykrak