Når landets kloge hoveder får lov at skrive en ph.d.-afhandling, er det med forventningen om at kunne fordybe sig i et meget specifikt emne i tre år. Men ifølge officielle tal fra Universiteternes Statistiske Beredskab udvikler den treårige periode sig ofte til langt mere.

Det er kun IT-Universitetet i København, som kan bryste sig af at få de ph.d.-studerende igennem uddannelsen på normeret tid. Aalborg Universitet og Copenhagen Business School topper med henholdsvis 4,34 og 3,90 år på listen over såkaldt gennemførselstid.

På begge universiteter er man enige om, at gennemførelsestiden skal ned, og man har »betydelig opmærksomhed« på at sænke antallet af studerende, der får lov at udsætte afleveringen af deres ph.d.-afhandlinger.

På CBS har man ifølge prodekan Peter Lotz ikke noget imod give udsættelse til ph.d.-studerende, så længe hovedvejlederen tror på projektet. Men han mener fortsat, at den gennemsnitlige tid, som de studerende bruger på deres afhandling, skal være kortere:

»Det er helt oplagt, at vi skal have gennemførselstiden ned. Kunsten er at finde den rette balance og ikke bremse de talenter, som gerne vil gøre det ekstra godt. Men vi presser de langsomste mere i dag,« fortæller pro-dekanen.

Peter Lotz peger på, at det ofte er kravet om, at den ph.d.-studerende skal udføre 840 undervisningstimer, svarende til et halvt års undervisning, der giver anledning til at studerende bruger mere end den normerede tid på deres ph.d.-afhandlinger.

»Når man som ph.d.-studerende går efter et universitetsjob bagefter, så er tre år til afhandlingen ofte for kort tid. Der er hård international konkurrence fra udenlandske ph.d.-programmer på både fire og fem år, så man skal være meget påpasselig med, hvad man bruger sin tid på, hvis man skal være færdig efter tre år,« siger Peter Lotz.

Hos medicinalfirmaet Novo Nordisk, der er en af Danmarks største arbejdsgivere for ph.d.-studerende, er man enig i, at de danske studerende sjældent kan konkurrere med de udenlandske.

Ifølge forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen går den megen undervisning ud over kvaliteten af afhandlingerne, hvilket resultererer i udsættelser.

»Civil ulydighed opstår jo ofte, når systemet ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. Måske skulle vi fra politisk side faktisk demonstrere samme ambitionsniveau, som de studerende gør,« siger han.

Det koster at fravælge undervisning

På Syddansk Universitet sidder ph.d.-studerende Søren Heissel. Hans ambitionerne fejler afgjort ikke noget. For et halvt år siden påbegyndte han sit ph.d.-projekt om »identificering af værtscelleproteiner i vacciner«. Det er et kompliceret emne, og derfor er forskningslokalerne hans foretrukne opholdssted.

På SDUs Institut for Biokemi og Molekylærbiologi er det meget svært at få ekstra tid til sin ph.d.-afhandling. Derfor har Søren Heissel frasagt sig SDUs krav på 840 undervisningstimer for at kunne bruge mere tid blandt reagensglas og petriskåle.

»Mange af mine medstuderende føler, at de har lidt meget under kravet om, at de skal undervise, og det går ud over projektet. Det fik mig til at fravælge undervisning,« siger Søren Heissel, som dog skal undervise i 300 timer, som er SDUs minimumskrav til ph.d.-studerende.

Det svarer til en tredjedel af de 840 timer, hans medstuderende underviser.

Men der er en ganske håndgribelig konsekvens ved at frasige sig undervisning. Søren Heissel mister en sjettedel af sin universitetsbetalte løn, men det er for ham klart at foretrække, når alternativet er at gå på kompromis med forskningen.

»Det er ikke det at undervise, som er problematisk. Problemet er, at undervisnings-timerne ofte ligger spredt over en lang periode, så de tager tid fra forskningen. Der ville være analyser, som jeg ikke ville kunne nå at lave, og jeg kunne risikere, at forskningens kvalitet ville lide under det,« siger han.

Søren Heissel er en af de få, som vælger at lide et økonomisk tab for at undgå, at undervisningspligten går ud over forskningens kvalitet. Men andre steder har man fundet løsningsmodeller, som lægger mere vægt på forskning samtidig med, at ph.d.-afhandlingerne bliver færdiggjort på normeret tid.

De studerende tyvstarter

På Københavns Universitets sundheds-videnskabelige fakultet har man en gennemsnitlig gennemførselstid meget tæt på de normerede tre år. Det skyldes ikke kvikkere studerende, men derimod færre undervisningstimer kombineret med, at mange finder det nødvendigt at påbegynde meritgivende forskning, inden de bliver optaget på ph.d.-studiet.

»En stor del af vores studerende tager et orlov før deres ph.d., hvor de forsker, og så kan de tage det med ind i deres ph.d. Jeg tror, at det er en af grundene til, at vi ligger på et gennemsnit omkring tre år,« siger Nils Billestrup, leder af ph.d.-skolen på det sundhedsfaglige fakultet.

Samtidig har man for nylig besluttet at sænke antallet af timer, hvor de studerende skal undervise, til højst 300 timer i stedet for de 840, som eksempelvis Syddansk Universitet og CBS stadig opretholder. Ifølge Nils Billestrup er det en nødvendighed for at give de studerende en god forskeruddannelse:

»Man skal nå rigtig meget under en ph.d.-uddannelse udover sin forskning. Så hvis vi også begynder at lægge et halvt års undervisning oveni, så får de altså ikke nogen god uddannelse,« siger han.