Ledige under 30 år er siden 2010 blevet sendt i aktivering efter tre måneder. Med regeringens udspil til en ny beskæftigelsesreform blev det blandt andet foreslået, at også ledige over 30 år skal hurtigere i aktivering. Indtil nu er de kommet i aktivering efter ni måneder, men de har måske udsigt til nu at blive aktiveret allerede efter seks.
Seniorforsker ved SFI Gabriel Pons Rotger har undersøgt effekten af fremrykket aktivering for ledige under 30 år. Han har målt effekten af fremrykningen ved at sammenligne to grupper ledige. En, der kom i aktivering efter tre måneder og en, der kom i aktivering efter seks. Resultaterne viser, at aktivering tidligere i ledighedsperioden ikke får folk hurtigere i arbejde.
Gabriel Pons Rotger forklarer, at det kan skyldes, at de ledige bruger tid på aktivering frem for jobsøgning.
»Der er ikke særlig mange, der når at finde job, inden aktiveringen begynder. Vi kan se, at tidlig aktivering ikke hjælper på beskæftigelsesgraden. Tværtimod fjerner den jobmulighederne, da tiden for den ledige bliver brugt på aktivering frem for på at søge job,« forklarer Gabriel Pons Rotger.
Den problemstilling kan Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening godt genkende.
»Der er noget med, at der er en vis periode, hvor det er naturligt at finde arbejde selv. Tre måneder er måske relativt kort tid. Det er vigtigt at understrege, at der er forskel på tre og seks måneder. Der sætter nogle forskellige dynamikker ind. Efter tre måneder har folk stadig mod og håb, men efter seks måneder begynder det så småt at krakelere. Derfor er seks måneder nok et fornuftigt tidspunkt at sætte ind,« siger Majbrit Berlau.
Gabriel Pons Rotger er bekymret for, om fremrykket aktivering kan have negativ effekt, også for gruppen af ledige over 30 år:
»Der sker meget på det tidspunkt, hvor den tidlige aktivering skal i gang, og der er måske lidt for meget pres på de ledige. Udsigt til aktivering skal motivere mange til at finde job hurtigt. Men hvis de ikke når at finde job og i stedet skal i aktivering, så hjælper aktiveringen ikke og kan faktisk have den modsatte effekt,« siger Gabriel Pons Rotger.
Majbrit Berlau understreger, at aktiveringen først og fremmest skal være meningsfuld for den enkelte person, hvis den skal have effekt. Og der er stor forskel på, om den ledige skal i uddannelse, eller om den ledige skal i job.
»Men det kommer også an på, hvad aktiveringen skal kunne. Jeg kan godt forstå, at aktiveringen ikke har nogen værdi, hvis formålet med den ikke er klart. Det giver næsten sig selv,« siger Majbrit Berlau.
Men jobmarkedet er også nødt til at eksistere, før arbejdsformidling skal give mening. På Jobcentret i Hvidovre Kommune understreger de dog, at de fleste af de unge under 30 kommer i aktivering med henblik på at komme i uddannelse og ikke i job.
»Gennem de senere år har vi haft fokus på deres uddannelse. De unge skal aktiveres, men vi har aktiveret dem på sig selv, og de snakker med os om at lægge en uddannelsesplan,« fortæller Gitte Høg Larsen, leder af Ungeindsatsen i Hvidovre.
