»Øen og havet«, der nu udkommer i den flotte serie af Hemingway-bøger, som forlaget Lindhardt og Ringhof udsender, er ikke alene et stort værk, der naturligt føjer sig til rækken af et ikonisk, amerikansk forfatterskabs bøger, men det er lige præcis i denne bog, læseren kommer tættest på forfatteren. Og på hans arbejdsmetode.
Romanen udkom i 1970 knap ti år efter Hemingways død. Det meste af den er skrevet i begyndelsen af 1950erne for at overbevise verden (og forfatteren selv?) om, at han var bedre, end det fremgik af kritikken af »Over floden ind i skovene«. Den lille roman »Den gamle mand og havet«, der oprindelig var tænkt som en del af »Øen og havet«, var imidlertid nok til i 1952 at vise verden, at han kunne endnu, og indbragte ham Nobelprisen i litteratur. De tre øvrige dele lagde han til side - han skulle på rejse til Afrika og Europa - og han vendte aldrig tilbage til dem igen.