STORBRITANNIEN: Det EU-skeptiske parti UK Independence Party, Ukip, har fredag vundet sin anden plads i det britiske parlament.
Partiets kandidat ved suppleringsvalget i Rochester and Strood-kredsen, Mark Reckless, sikrede sig pladsen foran sin modstander fra premierminister David Camerons konservative parti. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Mark Reckless fik i alt 16,867 stemmer, svarende til omkring 42 procent, mens den konservative kandidat fik 13,947 stemmer.
BNB
Del: