Det drejer sig om de såkaldte proxy-rådgivere, der bliver betalt af udenlandske storinvestorer for at stemme via fuldmagt på generalforsamlinger.

Det skriver dagbladet Børsen.

Organisationer som ISS, der står for Institutional Shareholder Services, bliver som proxy-adviser betalt af udenlandske investorer, såsom fonde og andre institutionelle investorer, for at sætte sig ind i selskaberne og udøve indflydelse via stemmer på generalforsamlingerne.

Den tendens er stærkt stigende. I 2011 var procentdelen af kapital fra udenlandske investorer på C20-selskabers generalforsamlinger på 19 pct., mens det tilsvarende tal for 2015 er 37 pct. DSV er en af de virksomheder, der mærker ændringen.

»Vi kan konstatere, at ISS og andre proxy-advisere har en meget stor magt«, udtaler Flemming Ole Nielsen, chef for investor relations i DSV, til dagbladet Børsen.