For nyligt læste jeg en af den slags artikler, der fremkalder spontan hovedrysten. Det var i Politiken, og overskriften var: »Byrummets arkitektur får pigerne til at holde sig væk«. Her kunne man læse, at diverse forskere og såkaldte fagfolk mener, at pladser og torve er »skabt efter drenges præmisser og er ekskluderende over for piger«.
Med andre ord: en plads er kønsdiskriminerende.
Det lyder som en dårlig vittighed, men er det ikke. Hør bare, hvad en vis Ane Rotbøll Jørgensen, der – naturligvis – har skrevet speciale om emnet og – naturligvis – nu arbejder i Københavns Kommune med byudvilklingsprojekter, som det så smukt hedder, siger: »Tænker man ikke køn i planlægningen af byrum, reproducerer man nogle ekstremt snævre kønsroller.«
Eller hvad med den svenske læge Magnus Åkesson – for selvfølgelig har man i Sverige lavet en stor undersøgelse af emnet – der udtaler: »Pladser skabes til alle, så hvis de kun henvender sig til halvdelen, er det uretfærdigt.«
Igennem tusindvis af år har arkitekter og byplanlæggere anlagt pladser og torve – hvad de bare ikke har vidst er, at de gennem tusindvis af år samtidig har udvist en kønsdiskriminerende adfærd, som er »ekskluderende« og »uretfærdig«, og som »reproducerer« en masse køns-fy-føj.
Men hvis nu det er sådan, at når en flok drenge ser en plads, så får de lyst til at spille fodbold eller stå på skateboard, mens en flok piger får lyst til at sidde og kigge på drengene, er det så egentlig så forfærdeligt – er det virkelig en offentlig opgave at rette op på det? Måske synes drengene bare, det er herligt at spille op til pigerne i bar overkrop, og måske synes pigerne, det er herligt at smugkigge på drengene? Måske er der – uha, en kættersk tanke, jeg ved det godt – også noget biologisk, noget med »påfuglenes fjer«, på spil?
Da vi havde fest forleden hjemme i haven stod alle mændene i al fald og legede »Grill Bill« med fadøl i hånden, mens damerne sad og sludrede rundt om bordet og bestilte deres bøf »medium rare«. Jeg bliver helt nervøs ved tanken om, hvad byudviklingskonsulent Ane Rotbøll Jørgensen kunne få ud af den situation, hvis hun kom forbi med sit speciale under armen.
Man kunne være ligeglad, hvis det ikke lige var fordi, at der nu skal bruges offentlige penge på at, hvad skal vi kalde det, »kønsoptimere« byrummet – ja, Lokale- og Anlægsfonden har sågar som særligt fokusområde i disse år at støtte »pigevenlige« byrum.
Men – hånden på hjertet – er vi ikke i kategorien »first world problems« her? Er der ikke vigtigere steder at lade kønskampen rase?
Nej, fri os for, at offentlige projektmagere i mangel af bedre ting at tage sig til nu skal pådutte og placere piger såvel som drenge i fastlåste positioner i byrummet, der med vold og magt skal gribes ind over for.
Spis en is og nyd solen i stedet for.
LÆS Politikens artikel her: Byrummets arkitektur får pigerne til at holde sig væk
LIKE US? Få flere af kulturskribenternes indspark serveret på facebook.com/berlingskekultur