Ugens Opture

Damgaards jackpot

I nogle år har det været ét af samtaleemnerne blandt erhvervsjournalisterne, hvorvidt Preben Damgaard –den ene af Damgaard-brødrene – fortsat med god ret kunne kalde sig milliardær.

Om det passer eller ej er måske ikke så vigtigt, så længe formuen stadig tælles i hundreder og atter hundreder millioner.
Fakta er det også, at Preben Damgaard i denne uge fik en ekstra kontakt julegave, som de færreste af os har udsigt til.
For med salget af it-virksomheden Axcess, som Damgaard sammen med Peter Warnøe ejer en fjerdedel af, ryger der omkring 100 mio. kr. ind i de tos kasse – til deling op mod jul.

Salget viser, at Preben Damgaard har bevaret sin veludviklede næse for gode handler og formuen, der blev grundlagt ved salget af sin og broderens it-virksomhed, får en nydeligt løft. Køber af Axcess er i øvrigt milliardæren Ib Kunøe, der de seneste år har haft travlt med at handle virksomheder og nu igen slår til.

Dillings tidlige julegave

Det er ikke så ofte, at der er tid til pjankeri for redaktionens junior- og seniorredaktør. Typisk er vi travlt optaget af at gøde og dyrke holdninger til erhvervsbossernes gøren og laden – men denne uge blev en undtagelse.

Vi tog os tid til en rask omgang »sten, saks, papir«, da vi skulle afgøre, hvem der egentlig var vinder eller taber i forbindelse med Telenor-Telia-fusionen.
Det er nemlig svært helt at konkludere – set udefra, men vi fandt faktisk en afgørelse.

For nok kan vi kunder ende som tabere, når to selskaber i hård konkurrence bliver til ét. Men mere end Telia-Telenor kan konkurrenten TDC og topchef Carsten Dilling glæde sig over de nye tider, som kan redde selskabet og topchefens humør efter et år, hvor selskabet har været udfordret af kundeflugt, lavpris og besvær med at matche konkurrenterne. Det bliver nok lettere, når konkurrencen nu bliver mere entydig.

Sådan motiveres ansatte

Er der ét sted, jeg i hvert fald ikke skal stå i kø denne jul, så er det i en af landets Ikea-butikker.
Risikoen for alenlange kødannelser er simpelt hen for stor – men lur mig, om Ikea ikke nok skal få alle de kunder, de kan ønske sig – og til lykke med det.

Nogle skal i hvert fald igennem butikken, hvis de skal betale de nydelige pensionsbeløb, som Ikea netop har meldt ud, at de giver til medarbejdere med mere end fem års ancienitet. Medarbejderne kan glæde sig til en indbetaling på 19.000 kr. hver på pensionen – et træk, som må siges at være ganske enestående.

Det sker tit, at der udbetales bonusser ved årets afslutning. Men denne sætter alligevel nye standarder, og det giver et anerkendende nik til Ikeas danske direktør, Dennis Balslev.

Her på gossip er spin-arbejdet for en tilsvarende julegave gået i gang. Men som sædvanligt er seniorredaktøren hverken til at hugge eller stikke i og beholder alle bonusser for sig selv.

Ugens Nedture

Det bedste forsvar ...

Den svenske kapitalfond Altor påkalder sig mere og mere opmærksomhed – af den kedelige slags – i OW Bunker-konkursen. Altors førstemand i domicilet på Jakobsgatan 6 i Stockholm, Harald Mix, kan ikke se, at Altor har et problem i forhold til den spektakulære konkurs i OW Bunker.

Harald Mix konstaterer – uden forbehold i øvrigt – at en hovedaktionær i OW Bunker ikke kan gardere sig mod bedrageri. At der er begået bedrageri er ifølge Harald Mix en kendsgerning fremgår det af et interview i det svenske magasin Affärsvärlden.

Det er en overraskende kontant konklusion, eftersom OW Bunker-bestyrelsen i kølvandet på konkursen lynhurtigt var ude med lignende konklusioner om bedrageri, som de dog efterfølgende har modificeret ganske kraftigt. Det giver da også god mening at lade politiet lave sin efterforskning med eventuel efterfølgende tiltale, inden andre begynder at tale om bedrageri.

Men selvfølgelig, det bedste forsvar er et angreb.

Bagmandsjura

Hvis bagmandspolitiets nye chef, Morten Niels Jakobsen, måtte være i tvivl om, hvor meget op-ad-bakke det er i SØIK, som denne politienhed offcielt hedder, så fik han syn for sagn i denne uge. Efterforskning af økonomisk kriminalitet er ikke bare ekstremt tidkrævende, det kræver også at hans egne folk er 100 procent habile. Og sådan må det da også være i en retsstat.

Bagmandspolitiet måtte i denne uge pille en af sine anklagere af holdet i den stort anlagte og højt profilerede sag om kursmanipulation mod otte fremtrædende bankfolk i en af udløberne efter krakket i den nordvestjyske bank, EBH Bank. Det pikante i den sag er, at Morten Niels Jakobsen ikke selv kunne se, at en af hans anklagere, Ane Kallmayer Bach, ikke opfyldte habilitetskravene, men at der måtte en konkret dom i landsretten til, før bagmandspolitiet blev pålagt at skifte ud på sit anklagerhold. Ikke den bedste start for den nye chef for bagmandspolitiet.

Ups, en pinlig forglemmelse

Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, er havnet i en grimmer sag. En sag som han selv betegner som et lille ups, en forglemmelse må man tro. Men som ikke desto mindre er hele kernen i samfundets accept af politikernes behov for at skrabe penge sammen til det politiske arbejde. Det skal blot foregå i fuld åbenhed. Alle beløb over 20.000 kr. skal således indberettes.

På Christiansborg er han kendt som motorvejenes største stemme – det er der fuld åbenhed om og selvfølgelig ikke noget galt i. Mindre åbenhed har der været omkring de 200.000 kr., som en særlig erhvervsklub i Viborg, Viborg-egnens Liberale Erhvervslaug, har samlet ind til – ja netop Kristian Pihl Lorentzen. Og det uden nødvendig indberetning.

Det er svært at gemme sig under det lille ups, en forglemmelse. Det burde selvfølgelig stå bøjet i neon for en trafikordfører, der er vild med motorveje i Jylland. Politiet overvejer, om der i kølvandet på denne sag skal rejses en egentlig politisag.