Derfor øgede vi fredag investeringsandelen i den svenske bearfond Xact Bear fra 20 til 40 pct.:
For det første er tyske DAX-indeks på kort tid dykket over 8 pct. Da DAX er det ledende europæiske aktieindeks er det vigtigt at holde øje med udviklingen. Vi har normalt mest fokus på det amerikanske S&P 500 indeks, fordi det leder de fleste vestlige aktiemarkeder. Men denne gang er der sket en foruroligende afkobling mellem de to aktieindeks. Effekten på tysk – og europæisk – økonomi af en eventuel boycot af samhandel med Rusland, samt nedlukning af de russiske gasleverancer til europæiske lande, er med til at skabe usikkerhed.
Aktiemarkederne kan ikke lide usikkerhed. Med søndages valg i Ukraine ser vi ikke mindre geopolitisk usikkerhed den kommende uge. Snarere tværtimod. Usikkerheden understøttes af stadig flere tegn på en kinesisk kreditkrise og en stærkere økonomisk opbremsning.
For det andet fortsatte forrige uges markante prisfald på kobber, hvilket også afspejler stigende frygt for en global økonomisk opbremsning. Også andre råvareprisindeks er dykket markant på det seneste, hvilket kan afspejle en stigende tro på lavere fremtidig efterspørgsel efter de industrielle
For det tredje fortsætter guldpriserne med at stige. Guld anses for at være det bedste tilflugtssted for investorer, der ser stigende geopolitisk og makroøkonomisk usikkerhed. Hvis både aktier, obligationer, råvarer og andre finansielle aktiver er stigende usikre, så er der altid et helle ved at investere i guld.
De store udenlandske er begyndt at sælge ud
Man bør se med bekymring på den seneste uges handelsmønster. C20 indeks klarede sig markant ringere end SmallCap indeks, og det afspejler, at de store udenlandske investorer nu for alvor er begyndt at sælge ud af deres store danske aktier.
Da de store udenlandske finanshuse næsten altid ser den kommende nedtur før de danske analytikere, og især før de danske privatinvestorer, bør dette signal tages meget alvorligt.
Ugens største fald ramte Vestas, FLSmidth, Novozymes og A.P. Møller. Handelsmønsteret viser, at i eksempelvis Vestas var ugens suverænt største nettokøbere Danske Bank, Spar Nord og Sydbank. Ugens største nettosælgere var Deutsche Bank, Morgan Stanley og UBS – og ca. ti andre udenlandske finanshuse. Billedet er stort set det samme omkring handelsmønsteret i A.P.
Møller-Mærsk den seneste uge: Største nettokøbere er Danske Bank, NRD, Sydbank og Spar Nord. Største nettosælgere er SEB, JP Morgan, Morgan Stanley og ABG Sundal. Så er I advaret.
Turbulent uge for BioPorto
BioPorto, som vi har i Pensionsporteføljen, sluttede forrige uge i kurs 3 tæt på vores kursmål. Fra mandag morgen i den forgangne uge, tog fanden ved aktien og sendte den hurtigt op i 4,8. Det var selvfølgelig for hurtigt, idet der ikke var kommet nyheder i perioden. I fredags var aktien nede med 10 % fra morgenstunden i ca. 2,80, men sluttede flot i 3,45. Altså højere end lukkekursen forrige
Da vores investering i aktien er langsigtet, er det ikke hensigten at købe og sælge på dagsbasis. For daytraderen er BioPorto selvfølgelig blevet et oplagt mål på grund af de store kursudsving. Vi bemærker dog, at der de seneste uger har været en daglig omsætning i aktien på op mod 15-20 mio. kr., hvilket flere handelsdage har placeret aktien blandt de 15 mest handlede aktier. Det vidner om en stærk underliggende købsinteresse.
Vi ser nu et kursinterval mellem 3 og 4 frem til 1. april, hvor patentsagen afgøres. Fremlæggelse af årsregnskab den 19. marts vil især være interessant på grund af fremlæggelse af en ny fokuseret salgsstrategi. Vi forventer ikke afgørende ny information i selve regnskabet.
Da vi er langsigtet i Pensionsporteføljen har vi besluttet at beholde aktien hen over 1. april, uanset udfaldet. Vi ser stor sandsynlighed for et patentforlig med Alere inden 1. april, men det er på ingen måde sikkert. Et forlig eller en vundet patentsag gør, at vi ser aktien i kurs 5-6 på tre måneders sigt.
Når der kommer licensaftaler med andre instrumentudbydere eksempelvis Siemens vil vi øge kursmålet til 7-9. Et tabt patent, hvad vi kun giver 20 % sandsynlighed, vil betyde, at aktien går i 2,0-2,5. Men det er stadig højere end vores købspris på 1,9. MWL har privat aktier i BioPorto.