I det danske folkehjem har vi det ikke alt for let ved det der magt. Man vil helst ikke have, at andre har det over en, men hvis man selv får for meget, så slår man sig lidt i tøjret – det skal jo nødigt hedde sig. Og når man spørger samfundets magtfulde mænd – som det jo oftest er – om, hvordan det er at have magt, så vil de altid hellere tale om indflydelse – det er ligesom lidt mere diskret og dansk.
Typisk var det da også, at den store højdespringer i årets magtanalyse var Kristian Thulesen Dahl. Kun overgået af statsminister Lars Løkke Rasmussen kunne Tulle sole sig på toppen af listen fra sin selvvalgte position uden for regeringsmagten. Men med et solidt greb om førnævnte statsministers testikler – billedligt talt – og med fremtiden sikret gennem sin nye allerbedste ven Mette Frederiksen, så ser DFeren ud til at have fundet sig et lunt sted, hvor han kan bestemme uden rigtigt at skulle stå til ansvar – og det er jo magt, som man kan lide det.