Ingen skal fristes til at begå ulovligheder for penge. Derfor suspenderer ugebladet Se og Hør nu den ordning, der veksler tip om gode historier med kontanter.

Det sker, efter at Se og Hør sammen med Nets har fået hovedrollen i den skandale, hvor ugebladet er mistænkt for at have modtaget ulovlige kreditkortoplysninger fra en kilde, som har haft adgang til danskernes kreditkortoplysninger i systemerne i Nets.

Så sent som i mandags kunne man ellers læse i Berlingske, at Niels Pinborg, chefredaktør på Se og Hør siden efteråret 2013, langtfra havde planer om ændre på det faktum, at ugebladet sammenlagt betaler op mod 10.000 kroner om ugen for særligt gode tips, der resulterer i konkrete historier i bladet.

Den såkaldte tipordning ville fortsætte »uanfægtet«, fastslog han dengang – men nu suspenderes ordningen alligevel, netop fordi omdrejningspunktet i sagen er, at ugebladet angiveligt har betalt penge for ulovlige oplysninger.

»Kritikken gør, at vi må i tænkeboks omkring, hvordan vi skaffer vores kilder. Derfor suspenderer vi tiphonoraret, indtil vi har overblik over sagen. Ikke fordi jeg synes, der er noget galt med, at vi honorerer folk, der giver os et tip, men fordi der er tvivl om, hvorvidt det gør, at folk går for langt for at tippe os,« skriver Niels Pinborg i det nye nummer af Se og Hør.

Det var Henrik Qvortrup, chefredaktør på Se og Hør i perioden 2001 til 2008, der indførte tiphonoraret. Tidligere på ugen udtrykte en række politikere bekymring for, at det kan friste svage sjæle med adgang til fortrolige oplysninger, når der er kontant afregning for et godt tip. Kulturminister Marianne Jelved (R) kaldte det bl.a. for »uetisk, at man skal have penge for at komme med en historie til et blad og ligefrem ansporer folk til det med et beløb, som er relativt stort for almindelige menneske«.

Niels Pinborg, som Berlingske forgæves prøvede at få et interview med onsdag, skriver videre i bladet, at han tager skarpt afstand fra de kriminelle handlinger, som bladet er under beskydning for at have draget nytte af i perioden fra 2007 til 2012. Desuden forklarer han, at der i kølvandet på sagen er brug for at se på, hvor langt bladet skal gå i bestræbelserne på at få de gode historier i hus.

Har udleveret oplysninger om gravide

Sagen om Se og Hør og sikkerhedsbristerne i Nets får tilføjet nye kapitler hver dag. I weekenden blev det beskrevet, at Se og Hør også har haft kilder i SAS, som udleverede oplysninger til bladet om interessante personers rejsedestinationer.

Sent tirsdag i denne uge kunne TV 2 Nyhederne på baggrund af anonyme kilder med tilknytning til Se og Hør fortælle, at ugebladet angiveligt også betalte en ansat på Rigshospitalet for at udlevere oplysninger om graviditetskanninger for på den måde at kunne kunne følge med i, hvornår de kendte var gravide. Rigshospitalet har ligesom SAS iværksat en undersøgelse, som skal afdække eventuelle sikkerhedsbrister.

Sagen har for alvor pustet liv i debatten om sikkerheden omkring vores personlige oplysninger. Det er blandt andet kommet frem, at Nets allerede i januar 2013 blev advaret om, at Se og Hør benyttede sig af ulovlige oplysninger fra den såkaldte tys-tys-kilde.

Henvendelsen kom fra en tidligere fotograf på Se og Hør, der onsdag stod frem i BT og fortalte historien. Nets fandt aldrig frem til, om der var foregået noget ulovligt.

Øget fokus på datasikkerhed

Problemerne i Nets har nu også politikernes opmærksomhed. Senest har Venstre fremlagt et udspil til, hvordan datasikkerheden skal blive bedre. Partiet ønsker blandt andet at tilføre flere midler til Datatilsynet og langt flere test af virksomheders sikkerhed. Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, vil ikke afvise, at et skærpet tilsyn kan være vejen mod bedre datasikkerhed, men hun er ikke klar til at love noget endnu.

»Det helt centrale er, at vi får et tilsyn, der virker, eller ny lovgivning, der virker. Og der er det afgørende, at vi først får den her kulegravning af området, som viser, hvor der er huller,« siger hun til Berlingske Nyhedsbureau.