Forretningsmodeller opstår, når der er et hul i markedet. Og sådan et hul var chefredaktør for Politiken Henrik Cavling dygtig til at se i begyndelsen af 1900-tallet, da der var steder i Danmark, man ikke kunne drive et dagblad forretningsmæssigt.

Det var derimod muligt at lancere en avis alene baseret på annoncer, lokalt forankret og husstandsomdelt et par gange om ugen. Og således kom de første ugeaviser på markedet.

I dag ligger det ugentlige oplag ifølge brancheorganisationen Ugeaviserne på godt 7,5 millioner eksemplarer og en årlig annonceomsætning på to milliarder kroner. Og ugeaviserne er fremtidens trykte nyhedsmedie, mener professer i medieledelse på International Center for Business and Politics på CBS Anker Brink Lund.

»Det er faktisk det mest udbredte medie på papir. Over 80 pct. af danskerne læser mindst én ugeavis hver uge. Og de kommer i 92 pct. af husstandene,« siger han.

Attraktiv forretning

Fordi ugeaviserne er lokalt forankrede, er de attraktive for de lokale annoncører, og det gør dem til et godt forretningsområde for dagbladene.

»Det betyder, at dagbladene overlever. Ser man på regnskaber for danske lokale bladhuse, så er der stort set ingen, der har overskud på dagbladsdriften,« siger Anker Brink Lund.

Ifølge Brink Lund vil forretningsområdet for ugeaviserne overleve, og han kalder det afgørende, at bladhusene fastholder deres fokus på ugeaviserne.

»For mig er det her fremtidens trykte nyhedsmedie. Hvis man er klog, så laver man en strategisk overgang, hvor man drosler ned for det betalte dagblad - går ned i færre udgivelsesdage eller lukker helt - og til gengæld skruer op for distriktsbladet og prøver at tage en vis brugerbetaling for det, så man laver en kombination dér.«

Desuden opfordrer han til et øget fokus på journalistisk indhold, så man på den måde kan gå over til ugeaviserne som kerneforretning.

»Så må dagbladet stille og roligt blive en fådagesavis. Det er den eneste vej, jeg kan se,« siger han.

Stort fokus

Både Berlingske Media og JP/Politikens Hus fokuserer med deres ugeaviser på markedet for lokalt stof. Berlingske Media råder over godt 50 ugeaviser, og koncernchef og chefredaktør Lisbeth Knudsen forudser, at ugeaviserne i fremtiden vil komme til at spille en væsentlig rolle for sammenhængskraften i lokalsamfundene.

»Jeg tror, at konkurrencen på ugeavisområdet kommer til at stå om opbygningen af det lokale fællesskab. Det vil sige, at ugeaviserne og det digitale tilbud - dinby.dk, som vi giver i sammenhæng med ugeaviserne, både er en markeds- og mødeplads for lokalsamfundet,« siger hun og fortæller, at Berlingske Media lægger stor vægt på det redaktionelle indhold.

»Vi har lagt mange kræfter i at udvikle aviserne. Senest har vi nydesignet alle vores ugeaviser, og der vil være ganske klare planer for, hvordan vi laver den redaktionelle udvikling for ugeaviserne.«

Samme melding kommer fra Lars Munch, administrerende direktør for JP/Politikens Hus.

Tror på det lokale marked

»Grundlæggende er det et af de udgivelsesområder, vi satser meget på. Indtil for få år siden udgav vi kun 20 ugeaviser, og i dag udgiver vi omkring 70, halvdelen i Danmark og halvdelen i Sverige. Vi tror på, at det lokale marked har en kommerciel fremtid, fordi annoncører og borgere mødes i de lokale aviser,« siger han.

Selv om det redaktionelle indhold har været i fokus længe, er der intentioner om at øge niveauet yderligere i 2011, fortæller adm. direktør Jan Halling for Politiken Lokalaviser.

»Vi har som målsætning at øge vores journalistiske satsning. Det vil sige at bringe flere sider med journalistisk indhold og flere nyheder per side. Vi vil også styrke vores net næste år med tungere indhold,« siger han.

Berlingske Media råder over flere lokale dagblade i blandt andet Århus, Randers og Viborg. Men at man i fremtiden vil skrue ned for dem til fordel for ugeaviserne, er der ikke planer om, understreger Lisbeth Knudsen.

»Vi har en meget god arbejdsfordeling for, hvad dagbladet skal kunne og ugeaviserne skal kunne. Og det har vi ikke tænkt os at lave om på,« siger hun.