Jeg synes nogle gange, at det er en lidt mærkelig måde, vi hædrer vore forfattere på her i kongeriget.
Tag nu J.P. Jacobsen, som vi i anledning af en ny biografi bringer en større artikel om i denne udgave af BØGER. Et litterært geni. Inspirator for nogle af verdenslitteraturens største forfattere. I midten af halvtredserne var hans fødested i Thisted på vej til at blive revet ned, så der kunne blive plads til noget parkering, og at det ikke skete, skyldtes alene, at gode private kræfter fik det forhindret og hurra for det. Til gengæld var der ingen, der mange år senere forhindrede nogen i Thisted i at bygge et grimt indkøbscenter, der hedder J.P. Jacobsen Center og ligger på Store Torv, i nærheden af fødestedet, og har en maskot i form af en skriggrøn gekko ved navn Jacob.
Se, det er jo gyseligt, men Thisted står ikke alene, hvad angår ufølsom omgang med navne på store afdøde danske forfattere. I centrum af Odense kan man ikke gå mange meter uden på den ene eller den anden mere eller mindre seriøse måde at blive mindet om, at det var den by, H.C. Andersen rejste væk fra, så snart han fik muligheden for det, og i København kan vi også godt være med, når det gælder brug af litterære storheders navne i lidet flatterende sammenhænge. På Vesterbro ligger der for eksempel en shoppingarkade med nogle discountsupermarkeder og sådan noget ved navn Toves galleri, opkaldt efter ingen ringere end Tove Ditlevsen, der voksede op netop her, på Vesterbro. I Valby er der, ved Langgade station, en lille, trist plads, Herman Bangs Plads, der knap kan kaldes en plads, men altså alligevel har fået navn efter en af de få danske forfattere, der kan gøre J.P. Jacobsen rangen stridig. Og sådan kan man blive ved. Man kan for eksempel også et øjeblik kigge på filmens verden og konstatere, at vores største filminstruktør, Carl Th. Dreyer, har fået opkaldt en sidegade til en sidegade i samme københavnske bydel, Valby, efter sig.
Hvad siger alt det om os som kulturnation? Tjah, hvis man skal se på det med velvilje, kan man sige, at det er dejlig uhøjtideligt. Hvis et banalt indkøbssted eller en perifer adresse kan få lidt kulturel aura ved at blive opkaldt efter en stor forfatter eller en anden stor kunstner, hvorfor så ikke? Men man kan også - og det vil jeg så gøre - vende det om og sige, at mennesker, der skabte noget stort, bør behandles med respekt, og det gør man ikke, hvis man sådan i flæng hæfter deres navne på alt muligt.
Nu ved jeg ikke, om der er et shoppingcenter i Prag, der hedder Franz Kafka Arkaden, eller om man et sted i Dublin har opkaldt en grim plads i en forstad efter James Joyce, men jeg tvivler. Jeg tror, at Danmark, hvad mangel på kulturhistorisk pli angår, er i en klasse for sig. Jeg tror, at det handler om en mangel på accept af virkelig storhed. »Du skal ikke tro, du er noget!«
Apropos det netop citerede: Findes der mon et Aksel Sandemose-shoppingcenter i Nykøbing Mors? Jeg ved det ikke. Men det ligger lige til højrebenet. Uanset hvad. I jantelovens hjemland.