Europas EU-positive partier er forsvundet ned i nogle »musehuller« og lader de nationalkonservative præge EU-debatten, mens nationalisterne vinder frem.
Det mener Venstres tidligere formand Uffe Ellemann-Jensen, der er bekymret forud for det kommende valg til Europa-Parlamentet. Han håber på, at valget kan ruske Europa vågen.
»Du har oplevet, at det, man kunne kalde de nationalkonservative holdninger, som jo grundlæggende er skeptiske over for alt, hvad der hedder deltagelse i overstatsligt samarbejde og underkasten sig fælles principper, er kommet til at fylde meget mere i debatten. Det synes jeg er dybt beklageligt. Det er det, du finder især i Dansk Folkepartis meget snævre holdninger omkring EU-samarbejdet. Det er udtryk for en nationalkonservativ tankegang, som desværre mange andre, som burde være klogere, er hoppet på. Måske fordi man har haft vanskeligt ved at se de helt store perspektiver i samarbejdet. For os, der oplevede den kolde krig og dens ophør, var det bærende for hele det europapolitiske engagement. Jeg kan selv huske der i slutningen af 1980erne og begyndelsen af 1990erne, hvordan især unge mennesker var dybt engageret i europæisk samarbejde. Det er altså dampet af, og det er muligvis, fordi hverdagen har meldt sig med en hel masse andre problemer,« siger Uffe Ellemann-Jensen.
Udlændingepolitikken ser ud til at have skabt en konflikt - ikke bare i Danmark - mellem borgerlige politikere og EU?
»Nå, ja, det er klart. Det burde man sådan set have forudset. For på den ene side har du jo altså ønsket om fri bevægelighed, og på den anden side har du nogle velfærdssystemer, der er klemt i forvejen. Der skal der opstå en konfrontation. Det må man jo forsøge at tackle bedst muligt, sådan så det ikke kommer til at gå ud over den fri bevægelighed, som i høj grad er en forudsætning for Europas konkurrenceevne. Det er en vanskelig balancegang, og det fordrer, at man tager de problemer alvorligt,« siger han.
Ellemann-Jensen: Flere bør tage ansvar
Synes du, vi bruger for meget debatkrudt i Danmark på det tema?
»Nej, jeg synes måske ikke, at debatten er særligt konstruktiv. Det skyldes jo i høj grad, at den ryger ud i yderpositionerne, hvor du enten har dem, der slet ikke vil lave noget, og så har du dem, der siger: Der er ikke noget problem. Når så mange mennesker føler, at der er et problem, så er der altså et problem. Det burde man have kunnet forudse, at der ville opstå den brudflade,« siger han.
Hvad skulle man have gjort ved det?
»Man har måske undladt at tage alvorligt, at der skulle være nogle sikkerhedsklausuler af en eller anden art, så man mere gradvist kan få løst problemerne. Der savner jeg lidt, at man sætter sig ned og snakker om det. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg da har stor sympati for den der meget rene Europa-linje, som De Radikale lige pludselig lægger for dagen, efter at jeg har brugt - jeg ved ikke hvor mange - år på at baske rundt med dem. Man skal da glæde sig over en omvendt synder. Men omvendt er det jo ikke særligt konstruktivt, at man ikke vil gå ind i en diskussion af, hvordan man kan håndtere de problemer. Jeg er helt enig med dem, der siger, at det kan man altså godt sætte fingeren på som problem, uden at man af den grund skal stemples som Europa-modstander eller Europa-skeptiker,« siger Uffe Ellemann-Jensen.
Undersøgelser viser, at mange unge mennesker synes, at EU fylder for meget i forhold til deres land. Hvad skal den europæiske grundfortælling være for dem?
»Jeg vil jo hele tiden vende tilbage til det, som for mig var det store overbevisende. Det var det med fredens projekt efter at have gjort erfaringer under den kolde krig. Det, mener jeg stadig, må være en historie, som er noget værd. Så bliver man jo også nødt til engang imellem at give nogle rent lavpraktiske forklaringer på de ting, der bliver lavet i fællesskab. Kerneproblemet kan jo illustreres med den krumme agurk, hvor 30 sekunder såmænd var nok til at forklare, hvorfor det var fornuftigt med fælles regler, men hvor det alligevel - i både dansk debat og alle mulige andre steder - endte med at blive et skræmmebillede. Jeg synes, det er trist at se, at for ofte ender det, der egentlig er en fornuftig forklaring på, som et skræmmebillede eller en karrikatur. Det er selvfølgelig fordi, demagogerne har fået frit spil,« siger han
EU er ikke skyldige i alt
Nogle nationalistiske partier, som UKIP i Storbritannien og Front National i Frankrig, kan blive største parti ved valget til Europa-Parlamentet. Hvor alvorligt ser du det?
»Jeg synes, det er uhyggeligt. Du kan kigge hele vejen rundt. Du har De Sande Finner. Du har partier i Ungarn og andre steder. Jeg synes, det er dybt, dybt skræmmende, det vi ser for øjeblikket. Det er nok i høj grad fordi, at de partier, der traditionelt har stået for det positive europæiske engagement, har ladet sig skræmme ned i nogle musehuller, hvor de passer på ikke at fornærme nogen,« siger han.
Det vil sige centrum-partierne: socialdemokrater og borgerlige?
»Ja, de traditionelle partier. Liberale partier, socialdemokratiske partier. Det er åbenbart ikke særlig attraktivt længere at stå for en Europa-positiv linje. Det har selvfølgelig noget med fortællingen at gøre. Den manglende fortælling. Der ved jeg godt, hvad min fortælling er, men det er ikke min opgave at komme frem med den i dag. Det er dem, der sidder og fører politik i dag, der må finde en fortælling frem.«
Hvor stort et ansvar har EU selv? Politikere dukker hovedet, fordi befolkningen er skeptisk. Er EU gået for langt?
»Jeg vil da snarere sige, at det er de nationale politikere, der har været alt for tilbøjelige til at give EU skylden for de problemer, der er. Det er klart, at krisen, og ikke mindst euroens krise har betydet en hel masse i den sammenhæng,« siger han.
Har man puttet med konsekvenserne af integrationen?
»Det synes jeg ikke, men alt kommer jo som en overraskelse for den, der ikke har fulgt ordenligt med.«
»Det er tit meget nemmere at give skylden på noget ukendt«
Tror du, hvis man ser med det lange lys, at de borgerlige partier i de europæiske lande vil blive EU-modstandere?
»Nej, jeg tror snarere, at det bliver det der skepsis. Jeg tror, de er kloge nok til at se, at det ville jo være en forfærdelig ting, hvis det hele gik i opløsning. Men du vil have stadig flere, der lige vil have deres egne specielle ordninger. Så begynder det jo at rokke. Det er jo kun demagogerne, der ønsker, at det hele skal gå i oplysning. Der er jo forskellige grader af demagogi. Der er jo trods alt en væsentlig forskel på, hvad de flamske nationalister, og de mest yderligtgående hos le Pen og ungarerne står for, og hvad vores hjemlige nationalkonservative står for,« siger Uffe Ellemann-Jensen.
Tror du, den her nationale tendens kan ende med at rykke det hele fra hinanden?
»Nej, det tror jeg ikke, for jeg tror så meget på den sunde fornuft, at måske kan et Europa-Parlamentsvalg, der kommer til at gå, som det ser ud til, være med til at skabe den opvågnen, der er nødvendig,« siger Uffe Ellemann-Jensen.
Findes der en konstruktion, hvor man kan tilfredsstille det behov, der tilsyneladende også er for mere national selvbestemmelse?
»Jeg synes, det er meget svært, for der er jo vildt overdrevne forestillinger om, hvor stort et bureaukrati, som lægger sin klamme hånd på os. Vildt overdrevne forestillinger. Det er tit meget nemmere at give skylden på noget ukendt, der måske oven i købet taler et sprog, man ikke umiddelbart forstår. På den ene side synes jeg, det er vidunderligt ved Europa, at vi er så forskellige, som vi er, og vi netop har indrettet os på at blive ved med at være forskellige. At hele EU-konstruktionen jo går på, at vi skal have lov til at være forskellige med religioner og sprog og så videre. Det er jo altså samtidig også vores forbandelse, for det gør det hele så pokkers svært.«