Christian Friis Bach (R) er fra flere sider blevet kritiseret for at trække sig fra sin ministerpost på et tyndt grundlag, men to tidligere ministre viser stor forståelse for den tidligere udviklingsministers beslutning.
Tidligere udenrigsminister og Venstre-formand Uffe Ellemann-Jensen mener, at Christian Friis Bach reelt var blevet sat ud af spillet, hvis han var blevet i Udenrigsministeriet.
»Jeg har forståelse for, at han gør, som han gør, for han var blevet lammet som minister. Han ville i lang tid skulle ligge og slås med sit system (i Udenrigsministeriet, red.), og han skulle slås med Folketinget,« siger Uffe Ellemann-Jensen, der dog ikke kan vurdere, om han selv havde trukket ministerstikket i en lignende situation.
»Det er umuligt at svare på, når jeg ikke kender alle elementer i sagen«.
Henrik Dam Kristensen (S), der for nylig overlod Transportministeriet til Pia Olsen Dyhr (SF), mener, at det er for hypotetisk at svare på, hvad han havde gjort i Christian Friis Bachs situation. Men historien om den tidligere udviklingsminister havde været en helt anden, hvis han var blevet, vurderer Dam Kristensen.
»Oppositionen og mange medier ser søde og venlige ud i dag (fredag, red.). Hvis han ikke havde trukket sig, så skulle du have set dem frådende i fjernsynet,« siger den tidligere transportminister, der nu er formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe.
»Hvis Christian havde offentliggjort det her i går og ikke var gået, så vil jeg love dig, at der havde været et fuldstændig anderledes mediebillede. Så var det ikke pæne ord, der var blevet sagt om ham. Der var kommet en storm af en anden verden,« fortsætter Henrik Dam Kristensen.
Hans Engell bestred den øverste politiske post i Forsvarsministeriet for de Konservative fra 1982 til 1987 og var senere justitsminister i fire år. Han er ikke i tvivl om, hvad han havde gjort, hvis han var i Christian Friis Bachs blankpolerede sko.
»Jeg var aldrig gået af frivilligt,« siger Engell, der i dag er politisk kommentator.
»Der er ikke noget i sagen, der er så alvorligt, at det berettiger til, at en minister skal gå af. Dybest set er der hverken juridisk eller politisk ret meget at komme efter«.
Hans Engell understreger, at der ikke var noget politisk flertal, der truede med at vælte Christian Friis Bach, som heller ikke var under pres fra regeringschefen eller sin partileder.
»Så på den baggrund tror jeg, at langt de fleste både nuværende og tidligere ministre var blevet i embedet og havde taget den mediestøj og politiske ballade, der var kommet,« siger Engell.
Uffe Ellemann-Jensen medgiver, at mange andre politikere formentlig havde taget kampen med oppositionen og medierne, men konstaterer, at Christian Friis Bach ikke var klar til at tage den kamp.
»Han er ingen slagsbror, men det gør ham jo ikke til en dårligere mand af den grund,« siger Uffe Ellemann-Jensen og understreger:
»Det er et stort politisk tab, men han var bragt i en situation, hvor jeg har stor forståelse for, at han gjorde, som han gjorde«.