Diskussionen om iscenesatte TV-indslag har været rødglødende, siden det kom frem, at et TV-indslag fra en iscenesat demonstration fejlagtigt havnede i TV Avisen på DR 1. Mens DRs direktion i øjeblikket har givet sig selv mundkurv på om sagen, siger Journalistforbundets formand, Mogens Blicher Bjerregård, at mediebranchen bør diskutere rammerne for brugen af iscenesat TV.
Derfor vil den aktuelle sag også blive en del af debatten, når et udvalg nedsat af Danske Medier og Dansk Journalistforbund skal diskutere en revidering af de vejledende regler for god presseskik, som senest blev justeret i 1991.
»Jeg kan ikke forestille mig andet end, at vi vil diskutere den aktuelle sag på det kommende møde i udvalget. Men hvorvidt det kan føre til en skærpelse af reglerne, er det for tidligt at sige noget om,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
Skal deklareres
Han er dog ikke i tvivl om, at iscenesat TV hvis det overhovedet skal benyttes skal præsenteres, så det er tydeligt for seeren, om der er tale om virkelighed eller iscenesatte begivenheder.
»Iscenesættelse i nyheds- og aktualitetsprogrammer hører ingen steder hjemme i udgangspunktet. Hvis man har brug for det andre steder, skal det have en klar varedeklaration, og det må være op til den enkelte redaktion, hvordan det gøres bedst. Men hvis man har lavet en iscenesættelse, som har betydning for en historie, skal det være tydeligt, så seeren ikke er i tvivl,« siger Mogens Blicher Bjerregård, som bakkes op af Ebbe Dal, adm. direktør i Danske Dagblades Forening, der også er medlem af det nedsatte udvalg.
Lige nu står der intet i de vejledende regler for god presseskik om brugen af iscenesat TV, men ifølge Ebbe Dal kan det godt blive en mulighed.
Der er dog en udbredt skepsis over for nye eller skærpede regler om brug af iscenesat TV, særligt hos de af landets filmselskaber og TV-produktionsselskaber, der arbejder med iscenesættelser i formater som reality-TV og dokumentarfilm.
Ifølge Jesper Bruhn, direktør hos Sand TV, der producerer en lang række programmer for blandt andre DR og SBS, udformer producenterne i forvejen etiske regler til de forskellige programformater, og de handler grundlæggende om, at seerne kender præmissen for det, de ser.
»Men det er svært at lave regler for dårlig journalistik, så etikken må ligge hos den enkelte journalist og redaktionen. Det er altid godt at diskutere etik, men at indføre regler på baggrund af enkeltsager virker drastisk,« siger Jesper Bruhn.
Sand TV står både bag hardcore reality-TV som »Rock’n’roll camping« med Sidney Lee, »De unge mødre« og klassiske dokumentarprogrammer til DR. Jesper Bruhn mener, at et fælles regelsæt, der begrænser brugen af iscenesættelse i alle formater, ville sætte en kreativ bremse på TV-produktionen.
»Det ville være synd at begrænse de kunstneriske virkemidler, som er drivkraft i alt godt TV. Det handler om at bruge virkemidlerne med respekt,« siger Jesper Bruhn.
En undervurdering af seerne
Han mener tillige, at det ville være en undervurdering af seerne at udbygge varedeklareringen i programmer som ovennævnte.
»Seerne kan for det meste godt afkode, hvad de ser. Selvfølgelig skal de ikke præsenteres for faktuelle fejl og en fordrejet virkelighed. Seerne skal altid kende præmissen,« siger Jesper Bruhn.
Dokumentarfilmsproducent Sigrid Dyekjær har stået bag en lang række omtalte dokumentarfilm, der benytter sig af iscenesættelse, men føler sig ikke ramt af den generelle kritik, som blandt andre DRs nyhedschef, Ulrik Haagerup, har rettet mod brugen af iscenesættelser i dokumentarfilm.
»Jeg kan ikke tro, at det er moderne dokumentarfilm, han taler om, fordi de altid bruger iscenesættelser i et vist omfang, hvad der da også er helt uproblematisk, så længe at de personer, filmene handler om, kan genkende sig selv i dem,« siger Sigrid Dyekjær.
Et felt i rivende udvikling
Hun mener, at det ville være et fejltrin at lave generelle definitioner af, hvad man må og ikke må inden for dokumentarfilm.
»Det handler jo om en kontrakt med seerne, og hvis den kontrakt er klar, synes jeg ikke, at der er nogen grund til at gå ud ad den vej. Vi har kun udforsket en tiendedel af, hvad man kan med fortællinger inden for de visuelle medier, og feltet er lige nu i rivende udvikling. Det ville blot medføre, at man skulle revidere regelsættet hvert andet år,« siger Sigrid Dyekjær.
Hun mener i modsætning til Journalistforbundets formand heller ikke, at brugen af tydelige varedeklarationer, der advarer seerne om arrangerede scener, er nogen god løsning.
»Det er at tale ned til seerne. Folk er jo ikke dumme. Generelt er der en tendens til, at alt bliver overforklaret i TV-programmer. Og det er jo også derfor, at folk er begyndt at gå i biografen for at se dokumentarfilm. De vil gerne se noget, der udfordrer deres fantasi uden at udpensle alt, hvad der foregår,« siger Sigrid Dyekjær.
DRs direktion er i øjeblikket ved at udarbejde en redegørelse for forløbet omkring det famøse TV-indslag, der bragte billeder af den fingerede demonstration, og den forventes færdig i dag eller i morgen.