Den danske offshore-industri er samlet ved Vestkysten, her er der mangel på ingeniører. Pharma-industrien har oftest adresse omkring hovedstaden, hvor der er mangel på tekniske og naturvidenskabelige medarbejdere. I Midtjylland er størstedelen af maskin- og metalindustrien placeret, og her mangler man faglærte medarbejdere. Til trods for, at Danmark geografisk er et lille land, så er det forskelligt, hvor vi henter vores velstand fra. Skal vi fortsat skabe vækst og udvikling i hele Danmark, er der behov for, at den nye regering er med til at sikre de rette vækstbetingelser, så danske virksomheder – uanset hvor i landet de ligger - kan ansætte medarbejdere med de rette kvalifikationer – samtidig med, at der er let adgang til arbejdspladser, uddannelser og digital kommunikation.

Den lokale og regionale vækst kommer ikke bare af sig selv ved at »brande« de største byer. Vi skal i stedet sikre reelle muligheder for at udnytte vækstpotentialet i hele Danmark, i en stærk sammenhæng mellem by og land. Det handler om smidig infrastruktur, gode pendlingmuligheder, uddannelsesmuligheder, adgang til kvalificeret arbejdskraft og en slagkraftig indsats for at underbygge stærke erhvervsklynger.

Regionerne har med vækstinvesteringer støttet af bl.a. EU’s strukturfondsmidler i de seneste år været med til at skabe 8.000 job i private virksomheder. Danske Regioner forventer, at regionerne kan være med til at skabe yderligere 10.000 job de kommende fire år. Derfor opfordrer regionerne regeringen til at opruste på følgende centrale områder i samarbejde med regionerne:

 

Sats på produktion og regionale styrker

Produktionsvirksomheder er fortsat en af hjørnestenene i dansk erhvervsliv. To tredjedele af produktionsvirksomhedernes omsætning stammer fra eksport. Skal danske virksomheder have yderligere eksportfremgang er der behov for at styrke produktudviklingen, brugen af ny teknologi og sikre kvalificeret rådgivning. Der er allerede gode erfaringer fra regionerne på dette område fra de danske erhvervsklynger. Det ser vi bl.a. i Region Syddanmark, hvor offshore-klyngen inden for olie, gas og vind har udviklet sig til et kraftcenter i verdensklasse. Derfor foreslår regionerne en forstærket strategi i forhold til erhvervsklynger.

 

Udnyt det unikke i Danmark

Vi, der bor i Danmark, ved, at det er et fantastisk land. Men flere turister skal også få øje på det unikke i Vesterhavet, vikingeskibene og f.eks. det hippe Vesterbro i København. I Danmark har vi ikke haft samme fremgang i antallet af turister, som i de lande, vi ofte sammenligner os med. Derfor er der i år etableret tre turismeselskaber, der skal udvikle kyst- og naturturisme, erhvervs- og mødeturisme og storbyturisme i hele landet. Kan vi give selskaberne, som netop bliver specialister på deres felt, en styrket rolle, så er der nye job i sigte. Noma-effekten trækker også turister til Danmark. Man behøver dog ikke at komme til Danmark for at spise dansk mad, for vi eksporterer fødevarer i stor stil. Men de danske fødevarevirksomheder er netop nu inde i en udfordrende omstilling fra storproduktion af let forarbejdede landbrugsprodukter til specialiserede højværdiprodukter. Region Midtjylland står i spidsen for en tværregional indsats, der bidrager med ny viden og nye kompetencer i fødevareklyngen og tiltrækker nye virksomheder, iværksættere og investorer. Det gør Danmark til et stærkere fødevareland. Og det samarbejde håber vi, regeringen vil gå ind i. For vi skal blive bedre til at udnytte det unikke danske.

 

Udryd flaskehalse på arbejdsmarkedet

I Region Syddanmark og Region Hovedstaden melder mere end 40 pct. af virksomhederne, at de ikke kan få tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Tendensen er den samme i de øvrige regioner. Derfor foreslår regionerne, at de regionale arbejdsmarkedsråd fremover skal være regionale arbejdsmarkeds- og uddannelsesråd. Det skal være en klart defineret opgave for rådene at indgå i et forpligtende samarbejde med parterne i rådene og vækstfora om at finde løsninger, der passer til de forskellige regionale udfordringer i forhold til at skaffe den nødvendige arbejdskraft.

Der skal også gøres en særlig indsats for at sikre, at danskere kommer i job som følge af den store efterspørgsel på bl.a. uddannede håndværkere i forbindelse med de store offentlige byggerier, som sættes i værk i disse år. Alene i Region Sjælland vil der i de kommende år være brug for 30.000 årsværk – fra ufaglært til højtuddannet - til at bygge bl.a. sygehuse, jernbaner og Femern-forbindelsen, viser prognoser for de næste ti år. Der er brug for en national handleplan, der hurtigst muligt skal være med til at sikre, at borgere, som har mulighed for det, også kan nyde godt af de mange nye job, der kommer.

 

Giv erhvervsuddannelser højere status

Vi har brug for flere dygtige faglærte. De unge vil gerne i det almene gymnasium. Danske Regioner foreslår, at vi mere systematisk landet over opretter kombinationsuddannelser, hvor den unge får både en almen gymnasieuddannelse og en faglært uddannelse målrettet de brancher, der er stærke i regionen. Det er allerede forsøgt nogle få steder, men vi skal i gang i alle regioner.

Vi har erfaringer med campus for ungdomsuddannelser. Den tankegang vil vi gerne videreudvikle. For at manglen på kvalificeret arbejdskraft ikke bliver endnu større, er der behov for at gøre erhvervsskolerne mere attraktive og sikre en praktikplads til alle.

For lang transportafstand til en erhvervsuddannelse må ikke være en barriere for de unges valg af ungdomsuddannelse. I den kommende udbudsrunde for erhvervsuddannelserne bør målet være, at erhvervsuddannelsernes grundforløb ikke ligger længere væk fra de unge end de almene gymnasiale uddannelser.

 

Opret god trafikal og digital infrastruktur til hele landet

Danskerne transporterer sig stadigt længere for at komme til og fra arbejde. Andelen, der har mere end 30 minutter til arbejde, er steget med 25 pct. siden 2006. Samtidig er hastigheden på vejene faldende både på landevejene og i de store byer, viser Vejdirektoratets Hastighedsbarometer. Smidig og effektiv transport er helt afgørende for at udnytte vækstmuligheder i hele landet og for at få større og mere fleksible arbejdsmarkeder. Derfor foreslår Danske Regioner, at der udarbejdes regionale pendlingsstrategier, og at de udisponerede midler i trafik-forliget »Bedre og billigere kollektiv trafik« øremærkes til effektiv pendling, herunder til bedre sammenhæng mellem bus og tog, bedre transportmuligheder for uddannelsessøgende og flere parkeringspladser ved stationerne. Samtidig er det værd at undersøge, om erfaringerne fra Region Nordjylland, hvor Nordjyske Jernbaner har overtaget driften fra DSB, kan bruges i andre dele af Danmark. Den regionale drift har betydet flere afgange og flere rejser uden skift for de samme penge.

Moderne kollektiv trafik betyder også mulighed for at kunne gå på nettet og tale i telefon, mens man er undervejs. Det er bl.a. en af grundene til, at der skal være et bedre og mere stabilt mobil- og bredbåndsnet i hele Danmark. Teleselskaberne skal anvende hinandens net i områder, hvor der ikke er tilstrækkelig dækning. Uudnyttet bredbåndskapacitet, som allerede ligger i jorden, skal åbnes for alle leverandører, så den fulde kapacitet kan udnyttes.

I regionerne ser vi frem til at samarbejde med regeringen om at skabe vækst i hele landet. Regeringen vil udarbejde en samlet strategi for udvikling uden for de større byer og i landdistrikterne. Det arbejde vil regionerne bidrage til. For det er vores overbevisning, at det kræver et tæt samarbejde mellem stat, regioner og lokale aktører at gøre Danmark til et endnu mere konkurrencedygtigt og helstøbt land. Uanset om man har fødderne plantet i byen eller på landet.