Berlingske Business har lavet en gennemgang af de 17 offentliggjorte af de 19 store C20-selskabers regnskaber for 2013. Den viser, at de til sammen har haft en fremgang på bundlinjen på 10 procent til lige knap 100 milliarder kroner.

Men til aktionærerne er der ekstra bonus. Ledelserne har således stillet aktionærerne i udsigt, at der i år skal udbetales et samlet udbytte på 43 milliarder kroner, hvilket er 24 pct. mere end sidste år. De 14 store børsselskaber, der udbetaler udbytte, kommer således til at punge ud med 47 kr. i dividende for hver hundredekroneseddel, der er tjent. Året før udbetalte de 38 pct. af deres nettooverskud.

10 af de 14 selskaber, der udbetaler udbytte, har valgt at sætte udbytteprocenten op denne gang. En virksomhed som FLSmidth har reduceret sit aktieudbytte fra ni til to kroner. Men det skal ses i lyset af, at ingeniørkoncernen sidste år fik et dundrende underskud på næsten 800 mio. kroner.

Men udbytte er ikke alt. Otte af 17 store danske børsnoterede selskaber har også annonceret, at de i år vil sende 23 milliarder kr. tilbage til aktionærerne gennem tilbagekøb af egne aktier. Det er 15 pct. mere end året før.

Tendensen med stigende udlodninger til aktionærerne har været for opadgående de seneste år.

Det sker i forlængelse af finanskrisen, hvor de konjunkturfølsomme virksomheder skar voldsomt ned, fordi indtjeningen var ude i frit fald, ligesom udbyttebetalingen fra bankene stoppede, enten fordi det var en betingelse for at benytte sig af Bankpakke 1, eller fordi indtjeningen simpelthen ikke tillod det. Danske Bank er en af dem, der i år genoptager udlodning af udbytte.

I samme periode formåede de mindre konjunkturfølsomme virksomheder inden for fødevarer, sundhed, tele og forsyning at fastholde en relativ høj udbyttebetaling. Og de har også kunnet øge udlodningen til aktionærerne.

Men nu har de fleste store virksomheder lagt det værste af kriseårene bag sig.

»Nu har alle fået tilpasset deres forretningsmodeller og er blevet mere lønsomme, og så ser vi generelt en stigende udbyttebetaling. Vi står i en situation, hvor det lysner for dansk økonomi, og hvor der er betydeligt bedre vækstudsigter, end hvad vi har set gennem de sidste år. Og vi har nærmarkeder, som viser gode tegn vækstmæssigt i 2014. Det giver grund til at forvente, at det spring, vi har i udbyttebetalingerne i de danske virksomheder i år, vil fortsætte, når vi kommer til foråret næste år. Så der er yderligere noget at glæde sig til for investorerne,« siger aktieanalysechef i Sydbank Bjørn Schwarz.

De nu velpolstrede danske virksomheder har tre muligheder for at bruge den forbedrede indtjening. De kan spare pengene op. Men det forringer gradvist egenkapitalforrentningen. Så kan de sende det overskydende fedt tilbage til aktionærerne i form af aktieudbytte eller ved tilbagekøb af egne aktier. Og endelig kan de investere i at gøre virksomheden større.

I øjeblikket vælger de altså at sende penge retur til investorerne som udbytte eller ved tilbagekøb af egne aktier eller en kombination af begge dele.

»Det er et sundhedstegn, at virksomhederne har skåret i omkostningerne, og at de ikke længere har nævneværdig gæld men en solid balance. På den anden side skulle virksomhederne gerne fremadrettet bruge den opsparede kapital til at købe andre virksomheder og investere i egen forretning for at øge afkastet. Men markedet er ikke til det endnu, og tilliden i selskaberne er ikke til det endnu,« siger Otto Friedrichsen, der er kapitalforvalter hos Formuepleje.

Han vurderer, at aktiekurserne nu skal drives op af større forretningsomfang i virksomhederne, drevet af større efterspørgsel og forbrug, hvor det seneste års voldsomme kursstigninger på verdens aktiemarkeder i høj grad var drevet af centralbankernes stimulipakker.

Tendensen til højere udbyttebetalinger er lang fra et isoleret dansk fænomen. En ny opgørelse fra Henderson Global Invest viser således, at de børsnoterede selskaber verden over sidste år udbetalte 1.030 milliarder dollars i aktieudbytte til sammen. Det var 40 pct. mere end i 2009 - det andet år i finanskrisen.