Genkendte du ikke lige navnet, da kørselstjenesten Uber forleden præsenterede sin nye topchef, så tyg lidt på denne oplysning: For at få fingre i ­Dara Khosrowshahi menes Uber at have lagt omkring 200 mio. kr. – omkring 1,3 milliarder kr. – på bordet for at kompensere den nu tidligere Expedia-chef for tab af aktieoptioner, løn og bonus.

Dermed er den iranskfødte amerikaner blandt USAs bedst lønnede topchefer. Og selv om han af nogle er blevet betegnet som et kompromis i forhold til de to andre, langt mere kendte kandidater til Uber-jobbet — den tidligere GE-topchef Jeff Immelt og HP-boss Meg Whitman – er Dara Khosrowshahi immervæk ikke en hr. hvem-som-helst.