Hverken kreativiteten eller energien fejler tilsyneladende noget hos de mange tilrejsende lommetyve, som i stigende grad har plaget København i de senere år.
Eksempelvis spadserede et italiensk ægtepar en formiddag i foråret på Vesterbrogade i København og blev ved Det Ny Teater stoppet af en mand, der optrådte i rollen som narkoman. To andre mænd kom løbende og tog hårdt fat i ham. De forklarede, at de var danske politifolk, og at de i øvrigt var nødt til at tjekke, om noget var blevet stjålet fra parrets punge. Dér forsvandt pengene.
En betjent fra Københavns Politi overværede tricket og anholdt på stedet en af gerningsmændene. De to andre stak af, men blev kl. 18.15 samme dag anholdt i Bilka i Horsens. De tre, der var rumænske statsborgere, blev idømt 60 dages fængsel og seks års indrejseforbud. Hvordan de blev opsporet i Bilka i Horsens, vil politiet ikke ud med, fordi det viser deres efterforskningsmetoder.
København er blevet ramt af en enorm bølge af lomme-, taske- samt café- og restaurationstyverier. Fra 2010 til 2013 steg antallet af anmeldelser fra 20.525 til 29.724. Af samme grund oprettede Københavns Politi sidste år en specialgruppe, der skal dæmme op for den kriminalitet, som det altid er sæson for.
»Det er alt for høje tal, og vi vil ikke acceptere udviklingen. Men vi styrer ikke tilgangen af gerningsmænd. Derfor er det en meget, meget svær kamp,« siger Jan Bjørn, ledende politiinspektør ved Københavns Politi:
»Men i de første fem måneder af 2014 har vi knækket kurven og haft et fald i anmeldelser på 14 procent i forhold til i 2013. Det er vi stolte af, men vi skal længere ned.«
Antallet af anmeldelser i perioden fra 1. januar til 1. juni 2013 var 12.040, mens det tilsvarende tal for i år er 10.352.
Rumænere og nordafrikanere
Sammen med politikommissær Ove Randrup fra Københavns Politi gør han her status over specialgruppens arbejde og den viden om gerningsmændene, som politiet har samlet gennem efterforskningsbaseret og analytisk arbejde.
Men der er mørketal i og med, at politiet sidste år kun rejste sigtelser mod personer i godt tre pct. af de anmeldte sager.
Forbrydelserne er særdeles svære at opklare, understreger politiet, fordi ofrene ofte først opdager, at de er blevet bestjålet, når de skal bruge pungen eller mobiltelefonen. I mellemtiden kan gerningsmanden være over alle bjerge.
Alligevel er årsagen til den voldsomme stigning i antallet af tyverier ifølge Københavns Politi klar:
»Den væsentligste forklaring er omrejsende kriminelle. Østeuropæere og især professionelle rumænske tyve kommer hertil og laver den form for kriminalitet i dagtimerne, mens nordafrikanske asylansøgere tager sig af aften- og nattelivet,« siger Jan Bjørn.
Ud af de ca. 1.000 sigtelser, der i 2013 blev rejst for lomme-, taske samt café- og restaurationstyverier, var den sigtede i ni ud af ti tilfælde en udlænding. Specialgruppens arbejde tegner også tydelige mønstre, forklarer Ove Randrup:
»Vi undersøger jævnligt tyveri fra en bestemt pengeautomat. Det er altid sager, hvor der er sket en afluring af pinkoden, et lommetyveri og en hævning. Ofte kan vi se det på videoovervågning, og det er altid østeuropæere, som står bag. Det er jeg nødt til at sige. Det er en kombination, som kræver øvelse.«
Den slags læses let som benzin på udlændingedebattens bål, men det er absolut ikke ærindet, understreger de to højtstående politifolk: Det er blot en nøgtern diagnosticering af et stort kriminalitetsproblem.
Bølgen har også ramt Stockholm, hvor tyverierne steg med 50 pct. i perioden 2010-2012, og Berlin, hvor antallet af tyverier steg med 36 pct. i perioden, samt Oslo, Helsinki, Hamburg, Paris, Barcelona og andre vesteuropæiske storbyer.
Hans Peter de Place Hansen, som er projektleder i Det Kriminalpræventive Råd, og som beskæftiger sig med oplysning om lommetyverier, giver især to råd: For det første at man passer på mobiltelefonen på samme måde som tegnebogen; den er ofte også ens computer og bank. For det andet at forsigtighed over for lommetyve ikke længere er et eksotisk ferieråd, der lugter af pengekat, men noget der skal indarbejdes i hverdagen.
»Vi er blevet opdraget med, at vi skal passe på, når vi rejser ud i verden. Men nu skal vi altså udvise samme forsigtighed herhjemme, fordi de samme mennesker bevæger sig i både Barcelona og København,« siger Hans Peter de Place Hansen.
Kræver organisering og øvelse
Et typisk trick er afluringen af pinkoder i supermarkeder og ved banker, hvorefter kortet stjæles og kontoen typisk inden for 20 minutter tømmes for op til 9.000 kr.
Mobiltelefoner er et andet typisk mål. Eksempelvis fik to betjente fra Københavns Politi en anmeldelse om et sådan tyveri, mens de sidste år patruljerede på Strøget. Vedkommende, som fik stjålet sin smartphone, aktiverede funktionen Find my iPhone, og politiet kunne spore, hvordan telefonen bevægede sig mod Nørrebro og endte på Hotel Continent på Nørrebrogade.
Da politiet små to timer efter tyveriet slog til på hotellet, blev seks rumænere anholdt og 42 stjålne telefoner fundet. Alle seks rumænere blev dømt for samtlige 42 tyverier. De blev idømt tre måneders fængsel og seks års indrejseforbud i Danmark. Hotel Continent går igen, når det handler om rumænere, som begår kriminalitet i københavnsområdet.
Task Force Indbrud, som bekæmper indbrudskriminalitet på Sjælland, har foreløbig haft fem sager i 2014, hvor 15 rumænere – alle fra byen Tulcea på grænsen til Moldova – er idømt relativt hårde straffe.
Kort fortalt er der ifølge Task Force Indbrud tale om organiseret kriminalitet og et mønster, hvor herboende rumænere anskaffer boliger og biler og udpeger særligt indbringende områder at plyndre. Og i mindst en af sagerne har rumænere boet på Hotel Continent, mens de plyndrede i Danmark. Hotellet ligger midt på Nørrebrogade klemt inde mellem Salon Indola og Super Brugsen.
I receptionen taler en gruppe mænd det, der lyder som et østeuropæisk sprog, og hotellets manager fortæller, at han er opmærksom på, at politiet flere gange har anholdt gæster på stedet. Men han påpeger, at hotellet ikke længere tager imod »den slags klientel«.
»Vi afviser folk, som ser mistænkelige ud – så godt vi kan,« siger manageren, der ikke vil oplyse sit navn.
Med ordene »come on, du er færdig« afviser han også at besvare andre spørgsmål.
Politiet svarer til gengæld gerne på, om der efter deres opfattelse ligger samme grad af organisering bag tyverierne som bag indbruddene.
»Man taler i Bukarest om, at man med fordel kan tage herop eller til en anden europæisk by. Vi ved også, at nogle har fået besked om, at de skulle gå ned på Nørreport Station om formiddagen, så ville de møde andre, som de kunne arbejde med. Det er også vores opfattelse, at nogen nogle gange skaffer dem boliger. Den grad af organisering er der,« siger Ove Randrup og tilføjer:
»Men vi har endnu ikke kunnet løfte bevisbyrden mod nogen stor styg bagmand.«
Foregår oftest uden vold
Forbrydelserne foregår oftest uden vold, og langt de fleste ofre oplever ifølge politifolkene ikke andet end irritation over forbrydelsen, men der er tilfælde, hvor grænsen mellem tyveri og røveri overskrides.
»Nordafrikanerne går tættere på folk – vi kalder det dansetyverier. De går ind mellem folks ben og skubber måske også lidt til dem. En gang imellem udvikler det sig til gaderøveri, fordi den forurettede opdager, hvad der sker,« forklarer Ove Randrup og fortsætter:
»Vi ser også i forbindelse med afluring af pinkoder, hvor de især går efter ældre mennesker, at det en gang imellem udvikler sig til røveri, fordi tyvene følger efter ofrene. Hvis det ikke umiddelbart lykkes, sker det, at de skubber folk omkuld. Og så er det røveri.«
Ud af 1.069 anmeldte gaderøverier i 2013 var det få tyverier, som udviklede sig til et sådant. Et af dem handler netop om en ældre dame, hvis pinkode i december blev afluret i Fakta i Borgergade i det indre København. Gerningsmændene fulgte kvinden til hendes opgang i Dronningegården, hvor de skubbede hende omkuld og tog kortet – formentlig fordi de ikke i første omgang fik franarret offeret det. Gerningsmændene blev fanget.
»De sidste 14 dage har vi også set, at folk får guldkæder revet af – typisk ældre kvinder,« siger Jan Bjørn.
Fænomenet begyndte på Nørrebrogade og i sidegaderne. Det går hurtigt og kategoriseres i nogle tilfælde som røveri.
Særligt hårdt ramt er ifølge politiet områder med mange mennesker: f.eks. restaurationerne i Indre By og trafikknudepunkter som Nørreport, Hovedbanegården og Kongens Nytorv. Zoomer man helt ind, foregår det ofte ved hæveautomater og betalingsautomater. Og ja, gerningsmændene går ofte efter fulde folk i nattelivet.
Politiets specialgruppe forsøger både at fange forbryderne gennem efterforskning og ved at være til stede i de særligt udsatte områder. Og ved her at »stresse« dem på gader, stræder og midlertidige bopæle.
»De skal i hvert fald ikke føle, at det er for nemt. Lad os bare sige det sådan,« lyder det fra politikommissær Ove Randrup.