BERLIN: Peter Hartz er kendt for sine utraditionelle og kontroversielle ideer. Da han var personalechef for Tysklands største bilfabrikant, Volkswagen, skabte han omkring årtusindskiftet hidsig debat med projektet 5.000 x 5.000. Volkswagen ville ansætte 5.000 nye medarbejdere på særligt fleksible vilkår til 5.000 D-mark om måneden.

Da kansler Gerhard Schröder i 2002 fortvivlede over en stivnet tysk økonomi med ti procents arbejdsløshed, tog han fat i Peter Hartz. Han bad erhvervsmanden stå i spidsen for en kommission, der skulle udvikle planer for dybtgående reformer af det tyske arbejdsmarked og socialvæsen.

Tyskland blev dengang betegnet som Europas syge mand. Nu ville kansler Schröder finde en effektiv kur, og han lovede kommissionen at sætte al sin politiske styrke ind på at gennemføre deres forslag én til én. Dramaet, der fulgte, skrev tysk historie. En måned før valget i 2002 fremlagde de 15 medlemmer af kommssionen bestående af både socialdemokrater, konservative, fagforeningsfolk og arbejdsgivere deres plan. Gerhard Schröder og SPD vandt valget, og i løbet af de næste år gennemførte regeringen den mest omstridte socialreform i nyere tysk historie. Det var et stort skridt hen imod en mere skrabet socialstat, der forlangte mange modydelser af den enkelte.

Tyskland blev forandret, og det samme gjorde Peter Hartz’ liv. Reformerne og den nye kontanthjælpsydelse kom til at bære hans navn. Demonstranter gik på gaden med bannere mod den forhadte »Hartz IV«.

Effekten af Hartz-reformerne

I dag giver de fleste økonomer Hartz-reformerne en del af æren for, at Tysklands arbejdsmarked har brummet sig igennem den europæiske krise. Arbejdsløsheden er i år på 6,7 procent. Sådan ser Peter Hartz det også selv.

»Samlet set er reformerne en succes. Da det er et meget komplekst værk, er der naturligvis områder, der er realiseret forskelligt, men samlet er det en succes,« siger han i et interview med Berlingske.

Men så ensidigt som Hartz-reformerne ofte bliver rost i udlandet, betragtes de ikke i Tyskland. Heller ikke af Peter Hartz selv. Reformerne får også skyld for at have skabt en stor lavtlønssektor og mere ulighed. Peter Hartz har tidligere skarpt kritiseret den måde, regeringen udmøntede dele af hans planer. Den overhørte anbefalingen af en mindsteløn og satte satserne markant lavere, end kommissionen ønskede. I 2007 kaldte han det ifølge tysk presse for et »bedrag«, at en arbejdsløs kun kan få de tyske dagpenge i et år efter at have betalt ind til ordningen i årevis. Den kritik vil han ikke forholde sig til i dag. Det er ikke »konstruktivt«, siger han.

O.k. Er De i dag mest stolt af, at disse reformer bærer Deres navn, eller skammer De Dem snarere over det?

»Vi begik en fejl helt i begyndelsen af arbejdet. Kommissionen havde et for langt navn. »Regeringskommisson for moderne tjenesteydelser på arbejdsmarkedet.« Det skriver hver journalist kun én gang. Og gennem mit korte efternavn er denne benævnelse blevet valgt. Som formand for kommissionen. Og det må jeg nu leve med,« siger han.

Har det været vanskeligt eller en ære?

Peter Hartz sukker.

»Det må jeg nu leve med.«

At knække ungdomsarbejdsløsheden

Nu godt et årti senere melder Hartz sig igen. Denne gang med et utraditionelt og gennemgribende forslag til at løse Europas nye akutte problem med den forkrøblede ungdomsarbejdsløshed især sydpå.

»Vi har i Europa 5,4 millioner ungdomsarbejdsløse. Det går overhovedet ikke. Dette store og rige Europa har ingen løsning for sine unge. Ingen uddannelser og ingen job. Det går absolut ikke, og derfor har vi med en række fagfolk igennem de seneste seks år udviklet et nyt koncept for at løse ungdomsarbejdsløsheden. Vi har brug for tre ting for at komme den til livs. En hovedaktør. Ressourcerne. Og ideerne. Ideerne præsenterer vi med konceptet. Ressourcerne har Europa. Nu må de ansvarlige for Europa omsætte dette koncept,« siger han.

De ansvarlige stats- og regeringschefer mødtes i denne uge til EU-topmøde i Bruxelles. De diskuterede initiativer, der skal skabe mere vækst og har for længst erklæret kamp mod ungdomsarbejdsløsheden. Men EUs jobgaranti til unge findes stadig kun på papiret. Den tyske kansler, Angela Merkel, har for eksempel ikke taget Peter Hartz’ plan til sig.

En »hovedaktør« lyder lidt som Angela Merkel?

»Det lyder som formanden for den europæiske kommission og de pågældende regeringschefer.«

Det er ikke en særlig formaning til Angela Merkel?

»Også Tyskland har over 300.000 ungdomsarbejdsløse. Også Tyskland må deltage i løsningen,« siger han.

Konceptet for udførelse

Peter Hartz’ koncept hedder Europatriates. Det går helt overordnet ud på at diagnosticere unge arbejdsløses talenter i hele Europa og matche dem med praktikpladser i andre lande. Sideløbende skal der skabes mulighed for, at den unge kan vende tilbage til et job i sit hjemland. Prisen for planen er svimlende. 40.000 euro per ung. I alt 215 milliarder euro eller godt 1.600 milliarder kroner. De penge vil Peter Hartz rejse ved at udstede værdi­papirer på det private marked.

Kræver konceptet en fælles europæisk arbejdsmarkedspolitik?

»Til at begynde med er en styring fra ­Bruxelles nødvendig for at opnå transparens og en best practice i alle lande. Virkelig­gørelsen er en opgave for de enkelte nationale statslige arbejdsforvaltninger.«

Forudsætter det ikke en solidaritet mellem de europæiske lande, som ikke findes i øjeblikket?

»For at løse ungdomsarbejdsløsheden er der brug for at gå nye veje, og vi må ikke udskyde spørgsmålet. Europa må hjælpe sine unge mennesker nu og ikke først om et par år.«

Det siger politikerne jo også, når man spørger dem. Gør de nok?

»Vi fremlægger et koncept for, hvordan det skal ske. Hvor jobbene er, og hvordan man kan iværksætte det hele. Hvis man vil, kan man løse det her problem på to-tre år og ikke først om ti.«

Er den såkaldt tyske sparepolitik en del af problemet?

»Jeg tror, at hvert land må lave deres lektier for at bidrage til et økonomisk opsving,« siger Peter Hartz.

Europatriates præsenterer på sin hjemmeside en række prominente partnere som Volkswagen, Nestlé, det tyske Bundes­agentur für Arbeit og Den Europæiske Investeringsbank. Når Peter Hartz kan tiltrække den interesse, skyldes det Hartz-reformerne. Hans reformråd bliver også søgt i lande som Frankrig, hvor EU-Kommissionen og den tyske kansler forlanger flere vanskelige reformer for at øge konkurrenceevnen og mindske underskuddet, men hvor de politiske yderfløje blokerer. Her træder Peter Hartz yderst forsigtigt.

Hvilke reformer vil De anbefale Frankrig?

»Jeg ønsker ikke via Danmark at give Frankrig anbefalinger.«

Hartz-reformerne bliver ofte i Tyskland præsenteret som et forbillede for Europas kriselande. Ser De det også sådan?

»Hvert medlemsland i EU har sin egen kultur, sine egne traditioner og sine egne kloge hoveder. Hver økonomi må bringe sig selv fremad. Tyskland har ikke brug for at belære de andre lande,« siger Peter Hartz.

Klart, men De er ikke Tyskland. De er økonom og er fri til at give råd.

»Ja, jeg bliver ofte spurgt i Frankrig og Italien. Franskmænd og italienere har så gode hoveder, at de selv ved, hvilke reformer der kræves,« siger den tyske reformator og tilføjer: »Man skal så bare gennemføre dem.«