Det tyske fodboldlandsholds hotel blev tidligt fredag morgen evakueret før dagens kamp mod Frankrig efter en bombetrussel.

Det skriver flere franske og tyske nyhedsmedier.

Således modtog hotellet, der huser Tysklands landhold i Paris, en anonym bombetrussel fredag morgen.

Og værterne tog ingen chancer, og med hjælp fra fransk politi fik man hurtigt evakueret de tyske fodboldspillere og flyttet dem sikkert videre til et nyt hotel.

Tyskland landsholdschef, Oliver Bierhoff, bekræfter episoden.

»Hotellet blev evakueret og lukket på grund af bombetruslen,« siger Oliver Bierhoff til tyske Kölner Express.

Den uventede optakt ventes umiddelbart ikke at få indflydelse på fredagens vendskabskamp mellem Frankrig og Tyskland.