Det skriver Financial Times.
De samlede udgifter ved brexit løber op i omkring 60 mia. euro eller knap 450 mia. kr.
»Vi er enige med Kommissionen. Enhver Artikel 50-aftale skal også inkludere en garanti fra Storbritannien om, at de vil efterkomme de finansielle løfter, som de lavede som EU-medlem«, siger en tysk embedsmand til Financial Times.
Udmeldingen er et stort tab for briterne i de forestående forhandlinger. Regeringen havde satset på, at Tyskland ville være mildere end EU-Kommissionen og støtte parallelle forhandlinger.
Formålet med den strenge tilgang til forhandlingerne er at afskrække andre medlemmer fra at følge med briterne ud af EU.
Tyskland og Italien tilslutter sig dermed Frankrig, mens Spanien fortsat er mere varsomme med at 'straffe' Storbritannien, skriver Financial Times.