Hvem udgør den største trussel mod verdensfreden? Vladimir Putin eller Donald Trump?

Spørger man tyskerne, får man et klart svar.

I en nylig meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Forsa svarer 79 procent af de adspurgte, at de er mere bekymrede for den amerikanske præsident, Donald Trumps, betydning for global fred, end de er for Vladimir Putins betydning for samme. 13 procent ser Vladimir Putin som den altovervejende trussel.

Tysk skepsis over for amerikanske præsidenter er ikke noget nyt, men de seneste målinger vidner imidlertid om betragtelige spændinger i forholdet mellem Berlin og Washington.

»Det tysk-amerikanske forhold har (...) nået et historisk lavpunkt uden sidestykke. På helt særlig vis dukker Berlin igen og igen op i Trump-regeringens sigtekorn,« skriver Constanze Stelzenmüller, der forsker i internationale relationer ved tænketanken Brookings, i en kommentar for Süddeutsche Zeitung.

Torsdag meddelte det tyske nyhedsbureau dpa og avisen Süddeutsche Zeitung, at den tyske regering forventer, at USA vil indføre importtold på stål og aluminium fra EU. Ikke en nyhed, der vil bedre chancerne for et gnidningsfrit møde mellem Angela Merkel og Donald Trump.

Den amerikanske præsident har ved flere lejligheder langet ud efter den tyske bilindustris eksportoverskud, mens Berlin forgæves har forsøgt at overbevise den amerikanske præsident om, at tysk-amerikansk samhandel sker på betingelser, der gavner begge lande.  Den amerikanske præsident har også været ude med riven med hensyn til tysk modvilje mod at øge forsvarsudgifterne i overensstemmelse med en NATO-aftale fra 2014.

For kansleren, der indtil for få måneder siden blev fejret af amerikanske medier som den frie verdens leder, kan hendes andet besøg hos Trump bliver alt andet end hyggeligt, selvom der er tale om en kort visit.
Constanze Stelzenüller, forsker i internationale relationer, i avisen Süddeutsche Zeitung

Tidligere har ledende tyske ministre forsikret om, at de transatlantiske bånd er tætte og robuste, men dette ligner i stadig højere grad en diplomatisk manøvre. For når Donald Trump langer ud efter europæernes mangelfulde bidrag til NATO-budgettet, vækker det ikke blot ubehag i den tyske befolkning. Det giver også anledning til grundige overvejelser på øverste regeringsniveau.

»De tider, hvor vi kunne forlade os helt og holdent på andre, er forbi«, sagde Merkel i maj 2017: »Og derfor kan jeg kun sige: Vi europæere må virkelig tage vores skæbne i egne hænder.«

Angela Merkel rejser dog ikke til Washington DC for at irettesætte den amerikanske præsident på vegne af europæerne. Efter forberedende samtaler med den franske præsident, Emmanuel Macron, vil Angela Merkel blandt andet forsøge at dæmpe Trumps tilbøjelighed til at skrotte atomaftalen med Iran.

Mødet mellem Merkel og Trump bliver dermed den seneste bestræbelse på at udglatte de efterhånden længerevarende uoverensstemmelser mellem EU-ledere og det Hvide Hus.

»For kansleren, der indtil for få måneder siden blev fejret af amerikanske medier som den frie verdens leder, kan hendes andet besøg hos Trump bliver alt andet end hyggeligt, selvom der er tale om en kort visit«, skriver Constanze Stelzenmüller i Süddeutsche Zeitung.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland