Indtjeningen før renter og skatter, og renset for engangsposter, ventes nu at blive på 11 pct. af omsætningen mod tidligere ventet blot 10,5 pct., oplyser den Hannover-baserede dækproducent ifølge Bloomberg News.

Lavere priser på olie, gummi og andre råvarer har hjulpet selskabet til fremgang, og det samme har en svækkelse af euro mod dollar. I andet kvartal tjente Continental justeret 1,25 mia. euro, hvilket var over forventningerne ifølge Bloomberg på 1,14 mia. euro.

De opløftende meldinger er blevet positivt modtaget af investorerne, hvilket på børsen i Frankfurt afspejler sig i en stigning i selskabets aktiekurs på 4,6 pct. til 214,65 euro.