Når jihadister og IS-sympatisører rejser til områder kontrolleret af Islamisk Stat, er det først og fremmest over grænsen fra Tyrkiet til Syrien. Derfor er den tyrkiske regering angiveligt i færd med at bygge en 82 kilometer lang mur langs grænsen til Syrien.

Muren, der grænser op til syrisk territorium under Islamisk Stats kontrol, skal angiveligt opføres i fire meters højde i de tyrkiske provinser Kilis og Gaziantep. Det beretter flere internationale medier. En video, der er blevet offentliggjort af det tyrkiske nyhedsbureau, Dogan, viser gravkøer og andre byggemaskiner i færd med at opstille betonblokke.

Den tyrkiske regering har dog endnu ikke ønsket at bekræfte, at opførelsen af muren er påbegyndt. Hvorvidt muren derfor skal bevogtes af tyrkiske soldater eller udstyres med kontroltårne er indtil videre uvist. Ikke desto mindre er det overvejende sandsynligt, at den tyrkiske regering efter længere tids pres fra især Washington skærper indsatsen for at hindre IS-jihadister i at krydse den tyrkiske grænse til Syrien.

Allerede i august byggede Tyrkiet en mur langs et stykke af grænsen til Syrien i byen Reyhanli sydvest for provinsen Kilis. Tusinder af IS-sympatisører har dog fortsat krydset den tyrkisk-syriske grænse ved andre punkter, men særligt efter terrorangrebet i Paris har europæiske og amerikanske politikere lagt yderligere pres på Ankara for at forhindre rekrutteringen af nye jihadister til Islamisk Stat.

»Spillet er afgørende ændret, nok er nok, grænsen må lukkes«, udtalte en anonym embedsmand i den amerikanske regering sidste måned til Wall Street Journal. »Det er en international trussel, og den kommer fra Syrien gennem tyrkisk territorium.«

Ikke desto mindre har Tyrkiet ved flere lejligheder forsøgt at forsvare sig mod anklager om manglende indsats med henvisning til, at det er særdeles vanskeligt at beskytte landets langstrakte grænse til Syrien effektivt. Tidligere har præsident Ahmed Davutoglu sammenlignet de tyrkiske grænseproblemer med USAs problemer med mexicanske grænseoverløbere.

I Washington ser man imidlertid den hullede tyrkiske grænse som et udtryk for manglende vilje i den tyrkiske regering. »Hvis vi var i krig med Mexico, ville vi lukke den grænse«, lød svaret til den tyrkiske præsident fra en anonym amerikansk embedsmand.

Syriske flygtninge strømmer til Europa

Et effektivt grænsehegn på den tyrkisk-syriske grænse vil ikke blot gøre det vanskeligt for IS-kæmpere at rejse frem og tilbage mellem Irak, Syrien og Tyrkiet. Sandsynligvis vil en nyopført mur også gøre livet vanskeligere for det store antal syriske flygtninge, der ønsker at søge mod Europa.

Op mod to millioner flygtninge fra Syrien befinder sig allerede i Tyrkiet, der for nylig indgik en aftale med EU om at begrænse strømmen af flygtninge, der via Tyrkiet rejser til EU-lande.

Samtidig er flygtningestrømmen fra Syrien til Europa trods stramninger i den europæiske asylpolitik taget til i de seneste par måneder. Nye tal fra Eurostat viser, at 413.800 asylansøgere har søgt asyl i EU-lande fra juli til september i år, hvilket er en fordobling i forhold til antallet af asylansøgere i andet kvartal af 2015.

Den største gruppe af ansøgerne – 137.900 eller godt 33 pct. – stammer fra Syrien. Antallet af afghanske asylansøgere er i stigning. Godt 56.600 afghanere og 44.500 irakiske ansøgere har søgt om asyl i Europa i tredje kvartal af 2015.

De fleste asylansøgere er registreret i Tyskland og Ungarn. Fra april til september har 53.100 syrere søgt om asyl i Ungarn, mens 35.800 syrere er blevet registreret som asylsøgende i Tyskland i samme periode

Andre EU-lande har mærket en eksplosiv vækst i antallet af asylansøgere, blandt andet har Finland oplevet en gevaldig stigning på 842 pct. i antallet af asylansøgere. I Danmark er antallet af asylansøgere steget med 120 pct. i tredje kvartal af 2015.