For tusinder af danskere er det en ren underskudsforretning at sætte penge af til deres egen pension.

Det har ellers været skiftende regeringers politik, at danskerne skal spare op til at forsørge sig selv i alderdommen. Men beregninger fra tænketanken CEPOS viser, at det for en meget stor gruppe danskere udløser en reel beskatning af opsparingens afkast på mellem 70 og 130 procent – i enkelte tilfælde endnu højere.

Den voldsomme stigning i skatten især af de sidste års indbetaling på en pensionsordning risikerer at underminere de møjsommeligt opbyggede arbejdsmarkedspensioner, vurderer forbundsformand Dennis Kristensen, FOA, hvis medlemmer er blandt de ramte.

»Med arbejdsmarkedspensionerne tog vi ansvar for at spare op til egen pension. Men det skal da kunne betale sig. Ellers ryger hele fundamentet for, at man sætter penge til side i hele sit arbejdsliv,« siger han og påpeger udviklingen med længere tid på arbejdsmarkedet, længere levetid og dermed behov for flere pensionskroner.

»Med dette risikerer vi, at den periode, vi bliver længere på arbejdsmarkedet, ikke gavner opsparingen. Der er brug for, at Folketinget får kulegravet hele problemstillingen i lyset af, at vi sparer længere op og er længere på pension,« siger han.

Offentlig pension aftrappes

De voldsomme skatteprocenter skyldes systemet, der aftrapper de offentlige pensionsydelser i takt med egen opsparing. Foruden CEPOS har førende økonomer fra eksempelvis Velfærdskommissionen og De Økonomiske Vismænd påpeget problemet, der risikerer at underminere den selvfinansiering af pensionstilværelsen, der vil gøre landets økonomi mere robust til at klare de stadigt flere pensionister med længere og længere levealder.

CEPOS’ aktuelle beregninger af de reelle marginalskatter på pensionsopsparings-afkast viser, at det går værst ud over en 60-årig, der kun betaler bundskat. Indbetalingerne i de seneste år af erhvervskarrieren bliver beskattet så hårdt, at der reelt er tale om en underskudsforretning.

Det skyldes, at pengene bliver modregnet især i pensionstillæg og ældrecheck, inden de når at skabe flere års afkast og bidrage med noget særligt til den samlede opsparing. For yngre personer vil det udløse et lavere skattesmæk, fordi indbetalingerne når at generere et større afkast, inden pengene skal bruges.

Ifølge supplerende beregninger fra pen-sionsselskabet Danica ender beskatningen for en 50-årig i samme situation i omegnen af 83 procent og for en 35-årig i omegnen af 60 procent. For en skatteyder, der i dag betaler topskat, ser situationen noget bedre ud, fordi indbetalingerne kan trækkes fra i topskatten. Så bliver procenten for en 60-årig på cirka 52 med bundskat og modregning i offentlige ydelser ved udbetaling af pen-sionsopsparingen.

»Beregningerne viser, at navnlig personer med lavere indkomst har en høj real marginal afkastskat ved indskud på pension.

En 40-årig bundskatteyder har typisk en sammensat real marginalskat på cirka 70 procent, mens den sammensatte reale marginale afkastskat for indbetalinger foretaget af en 60-årig bundskatteyder for de fleste pensionsformuer vil være omkring 130 procent. Det skyldes i høj grad, at pensionsudbetalinger selv med små formuer indebærer indkomstaftrapning af offentlige ydelser som ældrecheck og pensionstillæg.

Jo tættere man er på pensionsindbetalingstidspunktet, jo hårdere er effekten af indkomstaftrapningen på afkastbeskatningen,« forklarer cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Ratepension og livrente modregnes

Ældresagen har også fulgt problemstillingen i flere år, og økonom Claus Blendstrup påpeger, at beregningerne endda havde set endnu værre ud, hvis der var tale om pensionister i lejet bolig, fordi deres boligydelse også ville blive modregnet.

»Det kommer ikke bag på mig, at man kommer derop. Der er ikke andet at sige, end at sådan har vi indrettet systemet,« siger Claus Blendstrup.

Han konstaterer, at mange vil have fordel af at kunne gå uden om en obligatorisk pensionsopsparing i ratepension eller livrente, der modregnes.

»Hvis man ligger i den lave ende af indkomstskalaen, er det oftest mere fordelagtigt at bruge fri opsparing eller aldersopsparing til sin pension. Men mig bekendt er der ingen af arbejdsmarkedspensionerne, der udbyder alderspension. Problemet er, at der ikke er fradrag ved indbetaling, og så er det ikke så meget værd for dig,« siger han.

Claus Blendstrup gør desuden opmærksom på, at de seneste skattereformer har forværret problemet – også ud over at ændre kapitalpension ad to omgange, så den nu ikke længere giver fradrag ved indbetaling.

»De seneste skattereformer har gjort samspilsproblemerne en smule større, fordi man flyttede grænsen for, hvornår pensionstillægget bortfalder,«siger Claus Blendstrup.

Administrerende direktør i PensionDanmark Torben Møger Pedersen vurderer, at der er fem-ti år til at få rettet problemet, før de rammer meget bredt.

»Der er behov for at kigge på samspillet mellem offentlige og private pensioner, så vi får det rettet, inden årgange med store opsparinger går på pension,« siger han.